Om udsattegroenlaendere.dk

På udsattegroenlaendere.dk sættes der fokus på socialt udsatte grønlændere, der bor i Danmark. Hjemmesiden indeholder en bred viden om deres levevilkår. Du kan blandt andet læse om børn og unge, sprog, uddannelse, hjemløshed, beskæftigelse og misbrug. Desuden kan du få information om netværk, arrangementer og kontaktoplysninger på forskellige aktører på området. Få mere info om projektet her.        

     Socialt Udviklingscenter SUS  

Netværksdage om socialt udsatte grønlændere
Gennem flere år og har Socialt Udviklingscenter SUS samlet professionelle, der arbejder med socialt udsatte grønlændere i Danmark. Formålet med netværket er at skabe et inspirationsforum for medarbejdere i projekter for socialt udsatte grønlændere eller i arbejdsområder, der er relateret til udsatte grønlændere. Se denne film og få nogle af deltagernes egne ord om netværket:

Læs mere om netværket her, og se en lidt længere film, hvor deltagerne fortæller om deres oplevelser.

NYHEDER

Ny rapport om unges sociale problemer i Grønland
Hvilke sociale problemer er grønlandske unge optaget af? Er det hash- og alkoholmisbrug, seksuelle overgreb eller unges psykiske vanskeligheder? Og hvem mener de har ansvaret for, at der gøres noget ved de sociale problemer?

Disse spørgsmål bliver besvaret i SFI-rapporten ”NAKUUSA – vi vil og vi kan”, der blev offentliggjort den 25. april 2012.

NAKUUSA er et flerårligt projekt, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland, og det gennemføres af Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling, Selvstyret i Grønland og UNICEF Danmark.

SFI skal følge projektet, og denne første rapport ud af fire handler om en gruppe unge grønlænderes kendskab til sociale problemer, og hvad de mener, der bør gøres.

Download rapporten "NAKUUSA - vi vil og vi kan" her.

 Efterskoler i Danmark: Stipendier til herboende grønlandske unge
Efterskoleforeningen har med midler fra satspuljen samt fra Børne - og Undervisningsministeriet en stipendieordning. Stipendieordningen er en tilskudsordning til efterskoleophold for bl.a. ubemidlede økonomisk trængte herboende grønlandske unge.
Stipendierne kan søges af de unge f.eks. via en UU-vejleder. Betingelsen for stipendierne til unge med grønlandsk baggrund er, at den unge bor i Danmark samt at husstandsindkomsten svarer til det beløb, der berettiger til max. statsstøtte.
Læs mere om stipendieordningen og Efterskoleforeningens arbejde med børn med anden etnisk baggrund end dansk (herunder grønlandsk baggrund) her.

Hjemløseenheden i København
I København varetager Hjemløseenheden opgaver omkring borger, der både har en ustabil boligsituation og har ustabile relationer til netværk, samfund og forvaltning helt generelt - og en del af målgruppen er herboende socialt udsatte grønlændere. Nogle af tilgangene tager udgangspunkt i Housing First og bostøttemetoderne CTI og ACT. Har du lyst til at læse mere, så kan du downloade en beskrivelse af Hjemløseenhedens målgruppe, opgaver og organisering her.

Nyt medlem i Rådet for Socialt Udsatte
Mille Schiermacher er per 1. januar 2012, af Socialministeren, blevet udpeget som medlem af Rådet for Socialt Udsatte. Dette med bagrund i at varetage socialt udsatte grønlænderes interesser og problematikker. Mille arbejder desuden som projektmedarbejder i Det Grønlandske Hus i København.

Hvis du sidder inde med eventuelle emner, du mener, at Rådet skal fokusere på, er Mille interesseret i at blive kontaktet på ms@sumut.dk. 

Selvhjælpsgruppe i Det Grønlandske Hus 
Siden den 31. oktober 2011 har Det Grønlandske Hus i København haft selvhjælpsgruppe for grønlændere. I gruppen arbejdes der ud fra erfa-gruppens principper med selvværd og selvtillid. Der er ingen forudsætninger for at deltage, udover at grønlænderen skal have lyst til at arbejde med sig selv. Det er autoriseret psykolog Lene Marr Spore, der står bag gruppen. Hun er selv født og opvokset på Grønland og har mange års erfaring indenfor området. Gruppen finder sted hver mandag fra klokken 17 til 18.30. Få mere information på sumut.dk/selvhjaelpsgruppe.6

Vellykket høring på Christiansborg
Den 25. oktober 2011, fandt en vellykket høring sted vedrørende socialt udsatte grønlandske børn på Christiansborg.

- Formålet med denne høring var at udbrede kendskabet til disse børn, som hidtil har været oversete i det danske samfund. Foreningen Grønlandske Børn har gennem de seneste fire år gennemført integrationsprojektet "Et godt liv i Danmark" for knap 120 udsatte grønlandske børn.

Programmet var spækfyldt med givende indslag om arbejdet med at sikre børnene en lys fremtid. Politikere fra Grønland og Danmark, gadeplansarbejdere, ansatte i kommunen og mange flere deltog enten som publikum eller i panelet. Læs mere om tiltaget her.

    Ikerasak - AA, aktivitetshus og altid velkommen
Ikerasak har ugentligt en fast aktivitetsplan – og døren står åbent hver eftermiddag/aften for socialt udsatte borgere, hvor der er fuldt program. Foreningen blev stiftet i marts/april 2011 i Ålborg, og lokalerne lånes af Kofoeds Skole.

Josef Petersen, bestyrelsesmedlem og ildsjæl, fortæller, at der er fuldt program i Ikerasak. Om mandagen er der kvindegruppe, hvor der bliver strikket, drukket kaffe og slappet af. Tirsdag er sat af til ungeaften. Og sådan går resten af ugen med AA-møde om onsdagen, kor om torsdagen og fredag står den på hygge, film og historier. Weekenden er sat af til aktiviteter for hele familien.

Derudover er der rig mulighed for at oprette nye grupper, hvis man ligger inde med en god idé.

- Der skal være så mange muligheder som muligt, siger Josef.

Alle aktiviteter foregår på grønlandsk, men der kommer også danskere og australiere i Ikerasak, der indbyder alle etniske grupper.

Desuden sker alt arbejde på frivillig basis:

- Vi skaber selv netværket og får støtte fra et par erhvervsvirksomheder. Vi er interesseret i flere.

Misbruger og stemplet af systemet
Målgruppen er tilflyttere fra Grønland, der står uden netværk. Heriblandt vil en del gerne hjælpes ud af deres misbrugsproblemer. Josef fortæller:

- Det må være svært at vågne op i en brandert, stikke hovedet op og vide, at man ikke har nogen redningsplanke, man er dårlig til sproget, man har intet netværk og intet kendskab til systemet. Der er det hurtigst at opsøge vennerne i misbrugsmiljøet.

En af grundene til, at foreningen er opstået, er, at give grønlændere med misbrug flere muligheder. Mange andre foreninger har lignende tilbud, men oftest kun en til to gange om måneden. Josef pointerer:

- Det er vigtigt, at der er åbent hverdag, da det skaber faste rammer. Dem der kommer, kan modtage hjælp og støtte fra et velkendt netværk. Vil du være drukfri, kom anytime!

Josef fortæller, at der ofte bliver set ned på grønlændere med misbrugsproblemer. Desuden er der ikke det samme fokus på AA i mange andre foreninger, som der er hos Ikerasak.

- Der skal være nogen, der siger ’hej’, du er hjertelig velkommen! Mange grønlændere er stemplet i forvejen. De bliver set ned på - selv af de grønlandske institutioner og egne landsmænd. Dem der drikker, er allerede tabt.

Plejer er død
Josef fortæller, at Ikerasak ikke ville overtage andre foreninger, da tingene skulle gøres på en helt ny måde. Han gik derfor ud af det etablerede:

- "Vi er dem, som de andre ikke må lege med…… ” passer fint til os. Som ny foreningen har vi ingen lig i lasten, og ”PLEJER” for os er død, siger han bestemt.

Josef slutter af:

- Hvis jeg bare kunne redde to individer og få dem op på tørt land, er det godt nok.

Ikerasak har allerede mange forespørgsler på planlægning af seminarer og involverer desuden lokale aktører i Nordjylland i samarbejde med andre frivillige huse.

Læs mere om Ikerasak på dgf-ikerasak.dk.

Nyt fra Gadens stemmer
Projekt UDENFOR, nu under navnet Udsatsen, Sundholm, har lanceret ny hjemmeside; udsatsen.dk.

På siden finder man både ruter, guider og deltagerrespons fra Gadens stemmer, som har byvandringer i København guidet af hjemløse borgere. Du kan booke ture til lands og til vands og nu også på cykel her.

Desuden finder du grundlæggerne.dk - et tilbud om faglært håndværkerarbejde udført af udsatte borgere. Læs mere her.

Sommerdebat om udsatte grønlændere i Danmark
I løbet af sommeren 2011 har der i medierne igen været en heftig debat om socialt udsatte grønlændere i Danmark, hvor bl.a. Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen og IAs folketingskandidat Sara Olsvig har udtalt sig. 

Læs to af indlæggene her og her.

Flere og flere udsatte grønlændere til Aalborg
Køen af grønlændere, som søger hjælp på Kofoeds skole i Aalborg, bliver længere og længere. Det fortæller sektionsleder Helle Rønn til DR og KNR i to artikler i slutningen af juni 2011.

I 2009 havde skolen 90 brugere. Det tal steg sidste år til over det dobbelte, og i år har skolen allerede registreret 139 grønlændere i nød.

Læs nyheden fra DR her og nyheden fra KNR her.

En hovedpude til hjemløse, grønlandske kvinder
Den 18. marts 2011 holdt Café Klare reception for den nyåbnede café med tilhørende sovesal - den 21. marts fyldtes stedets 20 sovepladser af hjemløse kvinder. Café Klare er primært henvendt til hjemløse kriseramte kvinder med misbrug, men dørene er også åbne for kvinder, der ikke kan finde sig til rette på krisecentrene. Heriblandt er der mange grønlandske kvinder, der henvender sig.

Ane Menzer, socialrådgiver og medarbejder på Café Klare udtaler:

- Det viser sig, at de hjemløse kvinder, er dårligere stillet end mændene. Det er de her usynlige hjemløse, der kaldes ’sofasovere’ (En sofasover er person, der overnatter på sofaen hos venner eller familie). En stor del af dem er grønlændere. Man ved ikke, hvor mange det drejer sig om, da det er svært at måle.

Personalet samarbejder blandt mange andre indsatser på området med medarbejdere fra Enghave og Mozarts Plads. Samarbejde med fokus på grønlænderindsatsen foregår med kontakt til Det Grønlandske Hus, Quiperraq og Naapffik på Vesterbro, hvor der foregår alt fra AA-møder til håndarbejde.

Natcaféen har åbent mellem klokken 22.00 om aftenen til 10.00 om morgenen, hvor kvinderne kan få et varmt måltid mad, en seng at sove i og en god snak. Dagstimerne bruges på at hjælpe kvinderne, der kommer ind om natten. Derfor er der fra klokken 8.00-15.00 målrettet individorienteret rådgivnings- og vejledningstilbud. Én af målsætningerne med tilbuddet er, at 75 % færre kvinder skal overnatte på gaden i 2013 i forhold til antallet i 2009. 

Café Klare er etableret i forbindelse med Københavns Kommunes hjemløsestrategi og er desuden opstået efter samarbejdsaftale mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og Mændenes Hjem. Caféen findes på Lyrskovgade 2, 2. sal på Vesterbro.

Læs mere om Café Klare på www.cafeklare-natcafe.dk. 

Skal man hjælpe udsatte grønlændere hjem?
Martine Lind Krebs skriver i en artikel på hjemmesiden Kalaallit Nunaata Radio om, hvorvidt man skal hjælpe udsatte grønlændere hjem eller ej. På den ene side på baggrund af Helle Rønn fra Kofoeds Skole i Aalborg, der udtaler:

- De har faktisk fået et meget bedre liv. Misbruget er stoppet. De har startet ny uddannelse. De har beholdt deres børn, som eller var blevet fjernet, hvis de var blevet i Danmark, med dem som vi har set er blevet hjulpet hjem.

På den anden side tvivler leder i Det Grønlandske Hus, Jan Thrysøe, på, om det er en god idé at sende udsatte grønlændere hjem, der intet netværk har at vende tilbage til.

Læs hele artiklen her.

Nyankomne grønlændere hjælpes af mentorordning
Projekt "Kammak" er en mentorodning for grønlændere, der når de flytter til Danmark ikke har de sociale og kulturelle ressourcer til at navigere i det danske system. Der er nemlig ikke noget integrationssystem, der tager imod dem, da de anses som værende danskere ved ankomst.

Derfor søger nyankomne socialt udsatte grønlændere ofte hjælp hos andre grønlændere, der holder til på gaden eller værtshusene. På den måde får de også dækket deres sociale behov som tilflytter.

Med projekt ”Kammak” vil der nu være mulighed for, at de nyankomne kan få tildelt en mentor. En mentor er en ressourcestærk grønlænder, der bor i Danmark, og som har kompetencerne til at hjælpe nyankomne med at forstå systemet og opbygge et sundt netværk. Man kan være tilknyttet en mentor i op til tre måneder af gangen.

”Kammak” arbejder ud fra principperne: hjælp til selvhjælp, empowerment og integration. Læs mere om projektet her. 

Kofoeds Skole hjælper grønlændere hjem
Antallet af socialt udsatte grønlændere i Ålborg Kommune er steget kraftigt de sidste par år - pt. bor der 200-300 i kommunen. Kofoeds Skole i Ålborg hjælper nogle af de grønlandere hjem, der potentielt har bedre fremtidsudsigter i Grønland.

- De grønlændere som vi har haft held med at hjælpe hjem, de får et bedre liv i Grønland, misbruget stopper, de kommer i uddannelse, arbejde, og kommer ind i deres netværk igen og bliver huset på den måde, udtaler Helle Rønn, leder af Kofoeds Skole, til TV2/Nord.

Aaja Chemitz Larsen, velfærdsdirektør i Nuuk Kommune, svarer hertil, at de er meget interesseret i et samarbejde.

Se hele indslaget på her.

En hovedpude til hjemløse, grønlandske kvinder
Café Klare er et nyt tilbud til kvinder, der har brug for en seng, et måltid mad og målrettet vejledning. En stor del af de kvinder, der henvender sig, er hjemløse grønlændere.

Tilbuddet skal blandt andet skære ned på antallet af ’sofasovere’ (en sofasover er person, der overnatter på sofaen hos venner eller familie). Overordnet set er en af målsætningerne med tilbuddet, at 75 % færre kvinder skal overnatte på gaden i 2013 i forhold til antallet i 2009.  Læs hele artiklen  her.

"Pludselig gør det ikke ondt nogle steder, tværtimod så kommer forventningsglæden over én."
I samarbejde med andre relevante aktører gennemførte Det Grønlandske Hus i Århus i perioden 2002-2010 aktiveringsprojektet Kammak. Projektet var - på trods af mange udfordringer - en succes. Projekterfaringerne viser dog, at et projekt med ensidigt fokus på arbejdsmarkedet ikke er en fordel: Den helhedsorienterede indsats over for udsatte grønlændere i Danmark er et must for at forbedre deres livsvilkår.

Der er dog ingen tvivl om, at de grønlænhttp://www.b.dk/dere, der var involveret i Kammak, har haft stor glæde af det - selvom de har haft udfordringer som fx. alkohol- og hashmisbrug. Én af dem beskriver sin deltagelse i Kammak således:  "Pludselig gør det ikke ondt nogle steder, tværtimod så kommer forventningsglæden over én."

Læs evalueringsrapporten af Kammak her.

"Tag ikke til Danmark uden at have et mål"
Sådan siger leder af Kofoeds Skole Kurt Olsen til KNR i slutningen af december 2010. Han fortsætter:

"Man skal ikke tage til Danmark på må og få. Man skal ikke tro, at tilværelsen bliver meget bedre. Det er nemlig meget svært at finde enten job eller et sted at bo, hvis man ikke har en uddannelse, især i København."

Læs hele artiklen  her.

Housing First-princippet har fået bevilling i Københavns Kommune
Københavns kommune har gennem Hjemløseenheden søsat to metodeudviklingsprojekter, inspireret af gode erfaringer med Housing First-princippet i USA. Housing First vil sige, at man tildeler den hjemløse borger en bolig, og først derefter giver sig i kast med behandling af misbrug eller andre udfordringer.

Man har i Københavns Kommune valgt at arbejde med to forskellige metoder: Assertive Community Treatment (ACT), og Critical Time Intervention (CTI).

ACT-metoden er målrettet hjemløse borgere som har svært ved at deltage i de mange forskellige, specialiserede tilbud fra kommunen: Psykiatere, socialpædagoger, misbrugskonsulenter o.l. Som alternativ tilbydes et tværfagligt ACT-team, som arbejder sammen om en livslang, helhedsorienteret indsats. Denne metode implementeres i Københavns Kommune med ca. 125 permanente boliger, herunder bofælleskaber. Al støtten foregår i boligen.

CTI er egnet til borgere i overgang fra en instituionaliseret bolig til egen bolig. Statistikken viser at dette er en meget sårbar fase, hvor borgeren ofte falder tilbage til hjemløshed. Indsatsen er faseopdelt og tidsbegrænset, og virker ved at hjælpe borgeren med at knytte stærke sociale bånd, som kan søtte borgeren efter forløbets afslutning.

Københavns Kommune vil støtte det videre arbejder efter udviklingsprojektetets afslutning.

Sulisa: Nyt beskæftigelsesprojekt for udsatte grønlændere i Aalborg
Grønlænderenheden i Aalborg har lanceret et nyt tiltag for byens udsatte grønlændere. Sulisa er navnet på det beskæftigelsesprojekt som fra d. 1. december vil åbne dørene for 15 unge, grønlandske kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed, såsom misbrug, psykiske problemer og omsorgssvigt.

Der er ansat to nye medarbejdere, som vil arbejde med de 15 unge i et forløb på 12 måneder. Målsætningen med projektet er at mindst otte af de unge skal være i ordinær beskæftigelse eller udannelse efter forløbet. Hvis dette mål nås vil projektet få bevilling til at fortsætte.

Grønlænderenheden har nu i 1½ år benyttet Aalborg kommunes eksisterende tilbud i en målrettet indsats for kommunens udsatte grønlændere.