Levevilkår

De mennesker, vi kalder socialt udsatte grønlændere, er karakteriseret ved at have problemer, der er koncentreret omkring misbrug, hjemløshed, arbejdsløshed og psykiske lidelser. Ofte mangler de sproglige, uddannelsesmæssige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at klare sig i det danske samfund.

Livet på gaden og med misbrug er hårdt, og udsatte grønlændere har derfor ofte en dårligere sundhedsmæssig tilstand og højere dødelighed set i forhold til andre grupper i samfundet.

At socialt udsatte grønlændere klarer sig så dårligt, forklares ofte med, at de ikke har kunnet klare omstillingen fra den grønlandske kultur til den danske. Dette er dog sjældent forklaringen. Problemerne har ofte rod i den personlige livshistorie, som de enkelte grønlændere bringer med sig til Danmark fra Grønland. En del grønlændere har levet et meget barskt liv på Grønland, inden de kom til Danmark. Måske har de oplevet en barndom med alkohol, vold og selvmord i familien, og den historie bringer de med sig, når de tager til Danmark i håbet om, at de kan skabe et bedre liv her.

I 2003 skønnede Socialministeriet, at mellem 700 og 900 af de godt 7.000 grønlændere, der boede i Danmark, var socialt udsatte (tallene stammer fra "Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark", Socialministeriet, 2003).

I en undersøgelse fra Den Nordatlantiske Gruppe i 2007 blev det vurderet, at der bor 18.563 grønlændere i Danmark ("Grønlændere bosiddende i Danmark", Den Nordatlantiske Gruppe, 2007). Tallene siger ikke noget om, hvor mange der er socialt udsatte.