Sprog og tolkebistand

Læs om "Sprog og tolkebistand" på grønlandsk - klik her.

Nedprioritering af dansk i Grønland - indtil 2003
Der flytter flere grønlændere til Danmark i dag end tidligere. Samtidig har mange af de grønlændere, der kommer til Danmark i dag, større problemer med det danske sprog end tidligere (Togeby 2002). Årsagen til dette er, at der i en periode (1979-2003) har været en prioritering af det grønlandske sprog på bekostning af blandt andet dansk i forbindelse med hjemmestyrets overtagelse af folkeskoleområdet i 1979. Prioriteringen af grønlandsk skal forstås som et modtræk til den massive "danisering" af Grønland i årtierne forinden, der en overgang stærkt truede det grønlandske sprog.

Siden 2003 er der blevet undervist på både grønlandsk og dansk i folkeskolen.

Danske myndigheder, det være sig politi, retsvæsen, sundhedsvæsen og socialcentre, er tilbøjelige til at opfatte grønlænderes danske statsborgerskab så bogstaveligt, at de bliver betragtet som danskere også i sproglig og kulturel henseende. Det betyder, at grønlændernes behov for tolkebistand og sprogundervisning ofte ikke tilgodeses. Grønlænderne er heller ikke selv opmærksomme på deres sproglige behov og forlanger ikke tolkebistand, selv i tilfælde hvor det er absolut påkrævet. Danske myndigheder går ofte ud fra, at den grønlandske klient har almindeligt dansk samfundskundskab og gør sig sjældent klart, at grønlændere i mange tilfælde ikke kender det danske samfunds komplicerede konstruktion, den geografiske placering af byer og institutioner, arbejdsdelingen mellem offentlige myndigheder, osv.

Ofte opfatter den danske myndighedsperson grønlændernes tilbageholdenhed i diskussioner som accept og forståelse af det sagte, hvor der her blot er tale om en grønlandsk høflighedsnorm overfor en overvældende dansk talestrøm. Efterfølgende kan den grønlandske klient have en adfærd, der er stik imod, hvad den danske myndighedsperson opfattede som aftalt.

Det påpeges derfor fra flere steder, at der er behov for tolkebistand i forbindelse med kontakt til socialforvaltningen, sygehuse o. lign. OG det anbefales at der gives generet mulighed for tolkebistand i lighed med den, der tilbydes flygtninge/indvandrere. (Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark, Socialministeriet 2003).

Sprogdebat
I marts 2006 blev der afholdt netværksdage for medarbejdere i indsatser for socialt udsatte grønlændere. På mødet blev blandt andet sprog og sprogbarrierer debatteret. Gennem oplæg, film og diskussion blev der sat fokus på grønlandsk sproghistorie. Og på hvilke måder sprog har en betydning i forhold til integration i det danske samfund.

Susanne Bartram, antropologistuderende og praktikant i værestedet Napifik i Arkonagade, skrev på baggrund af debatten, at "sprog er generelt et væsentligt tema, når man diskuterer den sociale indsats for socialt udsatte grønlændere. På den ene side anerkender man behovet for og retten til at udtrykke sig på det sprog den enkelte behersker bedst. Det er for manges vedkommende grønlandsk, og derfor understreges vigtigheden af eventuel tolkebistand. På den anden side betragtes gode danskkundskaber som en faktor, der mindsker udsatheden, og som et integrationsfremmende redskab, der kan styrke den enkeltes mulighed for at navigere i, og interagere med det omkringliggende samfund". Læs hele artiklen.

Læs også indlæg fra Pavia Mörch om hvordan danskundervisningen skal forbedres, så udsatte personer kan få et større udbytte af den.

Fakta og links