![]() ![]() |
|||||||
|
|||||||
| Børn og unge Fortællinger Kultur Levevilkår Sprog og tolkebistand Uddannelse Beskæftigelse Hjemløshed og bolig Misbrug Hvad sker der i...? Aalborg Esbjerg Herning København Odense Vejle Viborg Århus 'Tidlig opsporing af nyankomne grønlændere' Netværk Få mere viden |
Indsatser for socialt udsatte grønlændere i AalborgNedenfor kan du få information om: Brobyggerselskabet - De Udstødte, Aalborg Kommune Brobyggerselskabet - De Udstødte er en afdeling under Social- og Sundhedsforvaltningen i Aalborg kommune. Det overordnede mål er at medvirke til at forbedre livsvilkårene for de udstødte og hjemløse borgere, som opholder sig i Aalborg. Sigtet er at bygge bro fra "normalsamfundet" ud til de hjemløse og udstødte. Brobyggerselskabet har været ankermand for etablering af netværksgruppen "eksplosive grønlændere". Netværket arbejder med at finde løsninger for en lille gruppe meget utilpassede grønlændere, der er svære at rumme i de eksisterende tilbud. Socialt udsatte grønlændere i Aalborg Pressemeddelelse: Nye initiativer skal hjælpe socialt udsatte grønlændere Brobyggerselskabet - De Udstødte
Bo- og Gadeteamet Bo- og Gadeteamet er driftsenheden for Aalborg kommunes indsats på udstødteområdet. Teamet fungerer som paraplyorganisation for det opsøgende arbejde, flere botilbud samt udviklingsprojekter - alle relateret til målgruppen af hjemløse og socialt udsatte borgere. Bo- og Gadeteamet har medarbejdere hvis arbejde er målrettet specifikt socialt udsatte grønlændere i Aalborg. Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg har som sit formål at udvikle de kulturelle, menneskelige og handelsmæssige kontakter mellem Grønland og det nordlige Jylland. I huset gives vejledning til grønlandske uddannelsessøgende samt social vejledning til herboende grønlændere. Dækningsområdet er Region Nordjylland, hvor huset er kontakt- og samlingssted for grønlændere og grønlandsinteresserede. Det Grønlandske Hus har en række projekter tilknyttet, som er omtalt herunder. Tolkebistand Målet med den øgede anvendelse af tolkebistand er, at ingen vigtige beslutninger skal tages, uden at klienten er blevet hørt og har forstået samtalen. De konkrete resultater af projektet sigter mod anvendelse af tolkebistand, hvor det i dag ikke er praksis samt i tilfælde, hvor der er uklarhed om, hvem der skal betale. Legetilbud til socialt udsatte grønlandske børn Legetilbudet skal gennemføres af en fagligt kompetent person. Målet er at tilbyde to timers leg ugentligt i 40 uger årligt med fokus på kreative aktiviteter som tegning, maling, læsning og madlavning. Det forventes at børnene vil være i aldersgruppen 3-12 år. Det Grønlandske Hus i Aalborg Husets folder om social rådgivning og vejledning på grønlandsk og dansk.
Projekt for grønlandske kvinder For-revaliderings-/aktiveringsprojekt under Det Grønlandske Hus etableret i samarbejde med Aalborg kommune. Målgruppe er grønlandske kvinder, som har brug for erhvervsafklarende eller erhvervsmodnende forløb, og som ikke kan få deres behov dækket i andre revalideringstilbud. Kvinderne har typisk svært ved det danske sprog og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle lever tillige under voldelige forhold med misbrug af alkohol og hash. Projektet råder over 12 pladser. Projekt for grønlandske kvinder Postadr.:
Bofællesskabet for grønlandske kvinder Et bofællesskab under Det Grønlandske Hus for grønlandske kvinder i Aalborgs misbrugsmiljø, som er hjemløse eller utrygge ved at bo alene. Udover tilbuddet om fællesskab og en tryg bolig kan kvinderne få støtte og vejledning, f.eks. gennem samtaler, aktiviteter, ledsagelse til møder med social- og sundhedsvæsen m.m. Bofællesskabet råder over fem 1-værelses lejligheder plus fælles køkken og opholdsstue. Bofællesskabet for grønlandske kvinder Postadr.:
Værestedet Perput Et under tilbud Det Grønlandske Hus for socialt udstødte/socialt udsatte grønlændere, der har brug for at være sammen med andre grønlændere. Perput har eksisteret i ti år under forskellige navne, og er i dag et alkohol- og hashfrit mødested, hvor man på frivillig basis samles om kortspil, madlavning og håndarbejde som skindsyning og smykkefremstilling. Der tilbydes desuden rådgivning og vejledning. Værestedet Perput Åbningstider:
Kofoeds Skole - Aktivitetsstedet Neriusaaq Neriusaaq er en del af Kofoeds Skoles aktiviteter for grønlændere. Projektet er etableret i samarbejde med Aalborg kommune og Det Grønlandske Hus i Aalborg. Værkstedsarbejdet er den centrale del af skolens aktiviteter. Der er et træ- og cykelværksted, et sy-værksted og et "køkkenværksted". Derudover tilbyder Neriusaaq en række aktiviteter som f.eks. undervisning og udflugter. Der er også tilknyttet en socialrådgiver, som blandt andet har samtaler med eleverne og bistår dem i deres kontakt til myndighederne. Sundhedsfremme til socialt udsatte grønlændere i Aalborg Via projektet skal grupperne få kontakt med Kofoeds Skole og/eller andre relevante projekter, så de udsatte og eksplosive grønlændere får skabt et institutionelt netværk og isolationen brydes. Desuden skal personerne indskrives i behandling, hvis det er relevant. Resultatet skal endvidere være, at alle hjemløse skal kunne tilbydes en bolig, at et højere motivationsniveau opnås blandt grønlænderne, og at der skabes bedre muligheder for at komme i behandling. Det er intentionen at skabe samarbejde med andre institutioner omkring klienterne og at sikre, at flere i målgruppen kan rummes inden for de eksisterende tilbud. En yderligere målsætning er at skabe viden om antallet af isolerede og ’eksplosive’ grønlændere. Målsætningerne skal indfries ved ansættelse af en støttekontaktperson på fuld tid samt en løbende registrering af målgruppen. Kontakten til målgruppen skabes gennem løbende interaktion. Ressourcen fra projekt omsorgs-, motivations- og netværksarbejde i forbindelse med socialt udsatte grønlændere i Aalborg er ophørt på Kofoeds Skole pr. 30.04.09. Indsatsen fortsætter dog i reduceret omfang i overensstemmelse med de ressourcer, der nu er til rådighed. Neriusaaq Unge grønlandske studerende på SU i Aalborg Det grønlandske hus og 4 coaches fra Teknisk Skole Aalborg afholdt d. 12.9.07 informationsaften for unge studerende på SU bla. mhp. at introducere et netværk af andre studerende, for dem som ikke bliver fulgt op af de grønlandske studievejledere fra det grønlandske hus. Tilbudet er igangsat efter en længere periode med ekstra fokus på de mange grønlandske unge, som er i uddannelse i Aalborg og som har vanskeligt ved at klare en fastholdelse i uddannelsen. Nærmere information om dette tiltag kan fås fra Vibeke Sieborg, Det Grønlandske Hus. Alternativ misbrugsbehandling/skadesreduction til socialt udsatte grønlændere Kofoeds Skole og Aalborg Kommunes misbrugscenter er i gang med at udvikle på et alternativt tilbud om misbrugsbehandling/skadesreduction til socialt udsatte grønlændere. Læs mere om projektet her. For at høre mere om projektet og de tilknyttede aktiviteter og tilbud, kontakt Kofoeds Skole:
Udsatte Teamet Aalborg Udsatte Teamet er et opsøgende behandlerteam, som henvender sig fortrinsvis til misbrugende grønlændere over 18 år i Aalborg Kommune, som udviser motivation for at påbegynde et intensivt og målrettet arbejde med sine misbrugsproblematikker. Teamet tilbyder en helhedsorienteret behandlingsindsats. Grønlænderenheden i Aalborg kommune. Den 1. marts 2009 åbnede Grønlænderenheden i Aalborg Kommune. Byens politikere havde besluttet, at indsatsen over for grønlandske kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, skulle samles i en specialenhed. Baggrunden herfor var, at målgruppen har behov for rådgivere med en specialiseret viden og indsigt i grønlændernes særlige kulturelle baggrund og arbejdsidentitet. I kommunen er der ca. 160 grønlændere, som har problemer ud over ledighed, og en stor del af dem har omfattende sociale, fysiske og psykiske problemstillinger. Grønlænderenheden består af tre jobcentermedarbejdere og to socialcentermed-arbejdere, og er organisatorisk placeret på Integrationscentret. Integrationscentret har gennem mange år erfaring med at arbejde med mennesker, der kommer fra en anden kultur og med mennesker, der for langt de flestes vedkommende har brug for hjælp til at blive integreret på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. Derfor blev Grønlænderenheden placeret der. Integrationscentret er allerede godt i gang med at opsøge viden om Grønland og den målgruppe af grønlændere, der er i Grønlænderenheden. For yderligere informationer kontakt:
|
Fakta og linksBrobyggerselskabet - De Udstødte Det Grønlandske Hus i Aalborg Projekt for grønlandske kvinder Bofællesskabet for grønlandske kvinder Værestedet Perput Neriusaaq |
|||||
| Socialt Udviklingscenter SUS · Nørre Farimagsgade 13 · DK-1364 København K · Tlf.: 33 93 44 50 · Fax.: 33 93 54 50 · E-mail: sus@sus.dk | |||||||