Lise Andersen
Jeg har grædt og grædt...
Jeg har grædt og grædt af hjemve. Mine børn er blevet mobbet og jeg har selv mødt holdningen, at vi grønlændere ’jo altid er fulde’.
Jeg tog i 2003 kontakt med min danske far, som jeg aldrig har kendt. Han blev meget glad: ’Du har gjort mig til verdens lykkeligste far’. Han bor i Sverige med sin kone, og foreslog efter kort tid, at mine børn og jeg skulle flytte til Sverige. Han ville hjælpe os på alle måder.
Jeg havde været alene med mine børn i mange år – blev skilt fra deres far efter kun to års ægteskab, fordi han drak og blev væk i flere dage ad gangen. Mine elskede bedsteforældre var døde. Min mor og stedfar boede i Holsteinborg - dem var jeg ikke i tæt kontakt med.
Læs hele historien om Lise og hendes børn i pjecen.