Hjemløshed

Hjemløse grønlændere bor primært i de større byer i Danmark. De har ofte komplekse problemstillinger, der rækker ud over hjemløshed.


De hjemløse grønlændere

Det vides ikke, hvor mange grønlændere der er hjemløse. De hjemløse grønlændere har ofte meget komplekse problemstillinger, som er karakteriseret ved dårlige sprogkundskaber i dansk, misbrugsproblemer, manglende tilknytning til det danske arbejdsmarked samt mangel på familiære netværk.

Man kan skelne mellem funktionelt og faktisk hjemløse. De funktionelt hjemløse er mennesker, som har en midlertidig bolig eller bor hos venner. Hvorimod de faktisk hjemløse lever på gaden.

Mange socialt udsatte grønlændere har svært ved selv at skaffe sig en bolig. Nogle kommer ikke i betragtning til en bolig på grund af misbrugsproblemer eller problemer med at indordne sig under en husorden. Andre har ikke erfaring med at bo i en bolig, da de har været boligløse inden ankomsten til Danmark.

De hjemløse grønlændere kan endvidere have vanskeligt ved at få anvist en bolig, idet de fleste lever alene, og mange af de boliger, som kommunerne har anvisningsret til, er forbeholdt familier. De hjemløse grønlændere bor derfor ofte på gaden eller i parker sammen med andre hjemløse grønlændere, eller de bor på § 110 boformer.

Mange socialt udsatte grønlændere opholder sig en stor del af deres tid på gaden. Ofte kommer de faste steder i byen, hvor de eventuelt mødes med andre grønlændere i samme situation som dem selv. De grønlændere, der opholder sig på gaden, har som regel mange og tunge problemer – ofte kombinationer af ledighed, hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser.

Nødvendigheden af opsøgende arbejde

Rådet for Socialt Udsatte har peget på, at de mest socialt udsatte hjemløse mennesker mangler de mest basale informationer. F.eks. om hvor man kan komme ind fra gaden og få et billigt måltid mad, en seng at sove i eller bare en kop kaffe og et sted at være. Mange hjemløse kan ikke eller har svært ved at læse, og mange taler slet ikke dansk. Det kan derfor være svært selv at kontakte de sociale myndigheder for at bede om den hjælp, der er behov for. Det er derfor ofte påkrævet at arbejde opsøgende, hvis man ønsker at nå de mest udsatte grønlændere.

Gadeplansmedarbejdere

En del kommuner og private organisationer har gadeplansmedarbejdere, der har til opgave at opsøge de hjemløse personer, der hvor de opholder sig på gaden. Gitte Larsen, der er opsøgende medarbejder på Christianshavn i København, fortæller om sit arbejde:

“Jeg må arbejde med helhedsløsninger, og ikke bare se på den lille del. Samtidig handler det om at finde frem til de ressourcer, den enkelte har. Måske finder jeg også ud af, at personen ikke har fået økonomisk støtte i lang tid. Så trækker jeg en socialrådgiver med ud på gaden, så dét problem kan blive løst. Måske er der brug for at komme til lægen, måske handler det om at få en varmere sovepose og et liggeunderlag, når man nu ikke kan finde ud af at bo inde i en lejlighed” (Uddrag fra artikel i Ergoterapeuten nr. 18, oktober 2004)

Varmestuer, natcafeer og herberger kan også opfattes som en del af gadeplansarbejdet.

Serviceloven om hjemløshed og bolig

Lovgivning, der kan have relevans for hjemløse grønlændere:

Ifølge Servicelovens § 80 har alle krav på husly. I loven står der, at kommunen anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild. Indkvarteringen sker ikke nødvendigvis i en lejlighed, men kan f.eks. ske i midlertidig indkvartering på hotel, pensionat, eller – for enlige – et botilbud efter § 110.

Ifølge Servicelovens § 141 er det muligt i samarbejde med sagsbehandler at udarbejde en handleplan. Såfremt borgeren ønsker det, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Læs mere

Få mere viden om bolig