Misbrug

Mange socialt udsatte grønlændere i Danmark har problemer med alkohol, hash og andre rusmidler.


Udsatte grønlænderes misbrug

I Socialministeriets Hvidbog fra 2003 om socialt udsatte grønlændere fremgår det, at en del udsatte grønlændere har misbrugsproblemer, som er kendetegnet ved:

  • Et blandingsmisbrug – f.eks. af alkohol og hash
  • Misbrug af hash
  • Misbrug af alkohol
  • Et blandingsmisbrug – f.eks. af alkohol, hash og andre rusmidler (hårde stoffer). Denne gruppe er dog meget lille.

De fleste grønlændere med misbrugsproblemer bruger både hash og alkohol, som er de mest udbredte rusmidler i gruppen.

En del af de misbrugende grønlændere har også psykiatriske lidelser. Mange af lidelserne er afledt af traumatiske oplevelser i barndommen – bl.a. incest, vold og alkohol/hashmisbrug i familien. En del af disse mennesker er hjemløse eller opholder sig en stor del af deres tid på gaden. De har et dårligt fysisk helbred, som blandt andet er karakteriseret ved ringe ernæring og fysiske sygdomme.

Lovgivning vedrørende misbrugsbehandling

Ifølge Sundhedslovens § 141 tilbyder kommunalbestyrelsen vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Kommunalbestyrelsen kan give tilbud om alkoholbehandling på egne institutioner eller private institutioner.

Ifølge Servicelovens § 101 sørger kommunalbestyrelsen for tilbud om behandling af stofmisbrugere. Tilbudet skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunalbestyrelsen. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det, der er visiteret til.

Ifølge Servicelovens § 102 kan kommunalbestyrelsen give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Alkoholisme og behandling

Alkoholisme er en sygdom, der rammer alkoholikeren fysisk såvel som psykisk. Et karakteristisk tegn på alkoholisme er kontroltab, hvilket betyder, at alkoholikeren ikke længere er i stand til at kontrollere, hvornår og hvor meget han eller hun drikker.

En af de mest benyttede metoder til behandling af misbrug hos udsatte grønlændere er Minnesota-behandling. En del af behandlingsfilosofien kommer fra Anonyme Alkoholikere, og AA’s 12 trins program bruges i behandlingen. Behandlingsmetoden går ud fra, at en alkoholiker aldrig kan lære at drikke socialt igen. Hvis vedkommende atter begynder at drikke, vil vedkommende udvikle afhængighed igen. Behandling af alkoholisme gennem Minnesota-modellen betyder derfor ændring af den gamle livsstil, som ikke mere passer med et ædru liv. For at undgå frustration og angst for en afholdenhed på livstid, lover alkoholikeren sig selv at være ædru en dag ad gangen.

I Danmark er der enkelte ambulante behandlingstilbud efter Minnesota-modellen, som er specifikt målrettet grønlændere. Modellen benyttes ligeledes i Grønland, hvor det første Minnesota-behandlingshjem åbnede i Nuuk i 1994. Resultaterne af denne behandlingsform er generelt gode. Dog må de mest udsatte grønlændere siges kun at få lidt ud af modellen. Der er derfor behov for tilbud om misbrugsbehandling, som er målrettet de socialt svageste grønlændere.

Der er en lille gruppe misbrugbehandlingssteder i Danmark, der udelukkende behandler grønlændere. Her bliver der taget højde for deres kulturelle, sproglige og sociale baggrund. Der er især fokus på alkoholbehandling, men enkelte steder kombineres behandlingen af alkohol- og hashmisbrug.

Læs mere om behandling

Hashmisbrug

Hashmisbrug anses, af mange medarbejdere i projekter for udsatte grønlændere, som en af de væsentligste udfordringer i arbejdet med udsatte grønlændere. Dette skyldes blandt andet, at der er få behandlingsmetoder, og at de hidtil ikke har givet særlig gode resultater.

Problemer omkring hashmisbrug dukker op, når den enkelte bruger har forpligtet sig i forhold til f.eks. et aktiverings-, værksteds- og sprogundervisningsprojekt, og vedkommende udebliver eller kommer meget sporadisk. Hashmisbruget bliver synligt, og det manifesteres på mange måder f.eks. ved sløvhed, passivitet og hukommelsesproblemer.

Når der er tale om et misbrug af hash, er det væsentligt at finde frem til, hvorfor, hvordan og hvor meget der ryges. Der er mange forskellige forklaringer på, hvad der har været årsag til misbrug af hash. Der er sjældent kun en årsag. I det følgende gives nogle eksempler på årsager til hashmisbrug:

  • For mange er hashrygning forbundet med en social aktivitet. Man ryger sammen og opsøger miljøer, hvor der handles og købes hash, så man er sammen om en fælles interesse. Man finder sammen med ligesindede og henter støtte og forståelse i miljøet. Nogle miljøer er hårde og andre er meget åbne, rummelige og accepterende. Miljøet kan faktisk have en stor betydning i forhold til at blive hængende i et hashmisbrug.
  • Nogle bruger hashen som et middel til at modvirke usikkerhed, generthed og ensomhed. Der ryges dagligt og man kan ikke undvære hashen. Her er der en stor risiko for, at man udvikler en afhængighed og ender med et misbrug.
  • For nogle er hash en slags medicin imod angst, psykisk skrøbelighed og måske begyndende psykisk sygdom, og her er tendensen, at hashmisbruget tiltager. Der skabes en afhængighed, hvor man ofte kommer op på store mængder pr. dag.
  • For nogle er hash forbundet med at glemme forfærdelige traumatiske oplevelser, som kan være af psykisk og fysisk karakter. Her virker hashen beroligende, og man “glemmer.” Her er der igen stor risiko for at udvikle afhængighed, og der forbruges store mængde dagligt.
  • For nogle kommer hashen på banen i forbindelse med at stoppe med at drikke, f.eks. hvis man er på antabus. Her bruges hashen som et alternativ til alkohol.

Hvad kan man gøre for udsatte grønlandske hashmisbrugere?

De grupper af grønlændere, som kommer i aktiveringstilbud, aktivitets- og væresteder, værksteder, botilbud, rådgivnings- og støttetilbud er rimelig godt stillet, fordi de har adgang til social støtte og omsorg. Det er derfor vigtigt, at tilbudene ikke udelukker grupperne med misbrugsproblemer, fordi det er deres eneste chance for at afklare, om de vil i gang med at reducere deres hashmisbrug.

Udsatte grønlændere med hashproblemer har ofte behov for foranstaltninger med personalestøtte og omsorg. Og foranstaltningerne bør udvikles i samspil mellem brugere og personale. Det kræver også en mere offensiv holdning, hvor man oplyser om hashmisbrug. Der skal åbnes op for en mere dialogorienteret tilgang, hvor afholdenhed ikke nødvendigvis er den eneste målsætning for alle.

Vigtigt at være opmærksom på

For dem, som har røget hash i årevis, er det svært at stoppe. Der er en række principper, som man må være opmærksom på, når man arbejder med socialt udsatte og hashmisbrug:

  • Afklaring og udredning i forhold til typen af misbrug og baggrunden for misbruget. Hvad skal der til for, at den enkelte bruger bliver interesseret i at komme ud af misbruget? De udsatte grønlændere, som bruger hash som en slags selvmedicinering, skal have tilstrækkelig psykiatrisk behandling eller psykolog-hjælp.
  • Det er vigtigt at møde brugernes interesse for hash uden løftede pegefingre, uden panik, uden trusler og uden at straffe. Det er denne indstilling, som kan sikre, at kontakten fastholdes, og at der dermed kan skabes et alternativ til misbrugsmiljøet.
  • Man bør værne om sin troværdighed ved aldrig at fremkomme med information, som ikke stemmer med de observationer og erfaringer, mennesker med hashmisbrug kan gøre sig.
  • Neutralitet er et væsentligt princip i forhold til at drøfte konsekvenser af misbruget. Dette betyder, at medarbejdere er åbne og realistiske omkring misbruget. De kortsigtede mål handler primært om at skabe en troværdig relation med det enkelte menneske. På lidt længere sigt kan medarbejderne være med til at arbejde med at reducere eller at stoppe misbruget.

Det er væsentligt at lægge vægt på tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde. Der er ofte brug for konkret støtte i form af en seng, kost og omsorg. Endvidere er der behov for viden om hashmisbrug og viden om psykiatriske problematikker herunder krise og traumebehandling. Ingen tilbud kan løse alle opgaver, så der er ofte behov for samarbejde og forskellige indsatser.

Negative symptomer ved hashmisbrug

Ved regelmæssig hashrygning er der en række psykiske og sociale skadesvirkninger såsom sløvhed, ligegyldighed, manglende initiativ, manglende koncentration, dårligere hukommelse, dårlig indlæringsevne og dårlig evne til at løse problemer. Nogle mennesker, som er skrøbelige, kan ved rygning af hash udløse en psykotisk tilstand eller angsttilfælde. Disse bivirkninger er ikke permanente, de forsvinder, når man stopper med at bruge hash.

Ved ophør af hashmisbrug vil der ofte komme en række symptomer, som kan være abstinenslignende. Der kan forekomme øget irritation, rastløshed og koncentrationsbesvær. Man kan have problemer med at sove og være i dårligt humør. Det er især vigtigt at være opmærksom på en række symptomer i forhold til psykiske sygdomme, fordi man muligvis har brugt hashen som en slags selvmedicinering.

Læs mere

Få mere viden om misbrug