Printlogo for Udsatte Grønlændere

Anaanat – Mødregrupper og netværk for nybagte familier

[Grønlandske Børn (København, Aalborg, Esbjerg, Aarhus og Vejle)]

Kort beskrivelse af tilbud

Anaanat er mødregrupper for sårbare grønlandske småbørnsmødre i Danmark. Anaanat har til formål at skabe et trygt fællesskab for mødre, der ofte står alene eller har svage netværk. De nybagte mødre deltager typisk ikke i gængse kommunale mødregrupper og tager oftest ikke imod de danske myndigheders tilbud og hjemmebesøg fra sundhedsplejerske. Anaanat ønsker at ramme en relativt bred målgruppe, hvor mødrene på trods af en vis udsathed har meget forskellige ressourcer at bygge på. 

Anaanat styrker mødrenes forældrerolle, hjælper til at sikre børnenes omsorg og trivsel og skaber netværk og tryghed for nybagte grønlandske mødre og småbørnsfamilier. Gennem mødet med ligesindede får mødrene mulighed for at bryde den sociale isolation og ensomhed, som flere oplever, når de kommer til Danmark og skal etablere sig her. Samtidig opnår mødrene gennem Anaanat kontakt til sundhedsplejen, tandplejen og andre kommunale tilbud. Kontinuerligt støttes mødrene frem mod uddannelse og job efter barslen.

Anaanat er et tilbud under Grønlandske Børn i samarbejde med kommunale samarbejdspartnere i Esbjerg, Aalborg, Aarhus og København. Mødregrupperne er bygget op efter samme koncept i de respektive byer men med forskellige samarbejdspartnere. Som udgangspunkt er samarbejdspartnerne kommunalt ansatte medarbejdere, såsom sundhedsplejerske, børnetandlæge, sprogkonsulenter og socialrådgivere fra både børneområdet og jobcenteret. Derudover samarbejdes med jordemødre, mødrenes egen læge og andre, der kan være i berøring med mødrenes (og børnenes) liv.

Teori og viden

Praksis bag mødregrupperne er en videreudvikling af de kommunale tilbud om mødregrupper samt mødregrupper for etniske minoritetskvinder. Grønlandske Børn har med baggrund i egne erfaringer og med afsæt i andre af foreningens indsatser for børn og familier (eksempelvis ’Et godt liv i Danmark’ og ’Et bedre liv i Danmark’) identificeret et stort behov blandt målgruppen for en endnu tidligere indsats. Foreningen har vurderet, hvilke elementer fra eksisterende tilbud der med fordel kunne tilpasses og indgå i tilbuddet om mødregrupper for grønlandske kvinder i Danmark.

Virkning

En intern evaluering af første pilotafprøvning af mødregrupperne fra 2014-2016 dokumenterer, at målgruppens støttebehov imødekommes gennem praksis. Her måles på barnets sundhed, stimulering af barnet, mors trivsel, struktur i hjemmet, rollen som mor, mors netværk, mors økonomi samt mors job- og uddannelsesparathed. Der ses en forandring til det bedre på alle parametre. Især mødrene med det ringeste udgangspunkt ressourcemæssigt flyttede sig i projektperioden.

Beskrivelse af praksis

Der er detaljerede og udførlige beskrivelser af praksis for tilbuddet, således at andre tilbud og fagpersoner kan få en indgående forståelse af, hvad tilbuddet indebærer, aktiviteter og organisering.  

Der er beskrivelser af, hvilke kriterier kvinderne skal leve op til, for at kunne være en del af målgruppen. Kvinderne får tilbud om at være med i mødregrupperne efter en samlet individuel vurdering af den enkeltes ressourcer. Vurderingen foretages af fagpersonale i Anaanat.

På Grønlandske Børns hjemmeside er der beskrivelser af Anaanat samt en kort film, der fortæller om mødregrupperne, og hvordan de hjælper udsatte familier. Der er også udarbejdet interne evalueringsrapporter.

Mål

Målet med indsatsen er, at kvinderne får styrket deres rolle som mor, får en bedre forudsætning for at møde barnets behov for omsorg og dermed sikrer trivsel samt et større kendskab til det danske system og de offentlige tilbud til mødre og børn.

Mødrenes udvikling vurderes efter behov, men der foretages ikke en systematisk måling eller opfølgning i forhold til de mål, der er opstillet for praksis.

Faglig refleksion

Faglig refleksion foregår på månedlige møder for medarbejderne, fælles og i teams. På teammøderne deltager projektleder og en børnefaglig konsulent. På møderne taler medarbejderne om, hvad der rører sig i mødregrupperne, og sparrer om de udfordringer, de møder i deres arbejde. Der holdes ligeledes to årlige projektmøder, hvor der drøftes forskellige temaer for arbejdet i Anaanat.

En børnefaglig konsulent laver en halvårlig gennemgang af familiesager med hver enkelt medarbejder, og der er mulighed for ekstern supervision tre-fire gange årligt.

Samarbejde på tværs

Grønlandske Børn har over årene dannet relationer med andre tilbud til socialt udsatte grønlændere. Her søger man sparring efter behov.

Anaanat er etableret i flere byer. I nogle byer er der skriftlige procedurer for samarbejde med eksempelvis kommune, i andre byer er der mundtlige aftaler for, hvordan samarbejde organiseres. Samarbejde er en fast del af tilbuddets praksis, og der samarbejdes alle steder med kommunalt ansatte medarbejdere, såsom sundhedsplejerske, børnetandlæge, sprogkonsulenter og socialrådgivere fra både børneområdet og jobcenteret. Medarbejderne i Anaanat arbejder ligeledes på at introducere mødrene til gratis tilbud i civilsamfundet, som kan give dem mulighed for at komme mere ud. Derudover samarbejdes med jordemødre og mødrenes egen læge og andre, der kan være i berøring med mødrenes (og børnenes) liv.

Opsamling

Teori og viden: Anaanat er en videreudvikling af mødregrupperne, som kendes alment i sundhedsplejen. Med afsæt i egne erfaringer er mødregrupperne udviklet til at passe til behovet for socialt udsatte grønlandske kvinder med små børn. 

Virkning overfor målgruppen: Dokumenteres i en intern evalueringsrapport fra 2016. Det fremgår, at mødre med det ringeste udgangspunkt ressourcemæssigt flytter sig mest.

Beskrivelse af praksis: Praksis er velbeskrevet, så andre tilbud og fagpersoner kan forstå, hvad tilbuddet indebærer. Uddybende beskrivelser er blandt andet tilgængelige i interne dokumenter samt i evalueringsrapport.

Mål for brugerne: Målet er klart, og brugernes udvikling vurderes efter behov. Der foretages ikke en systematisk måling eller opfølgning i forhold til de mål, der er opstillet for praksis.

Faglig refleksion: Foregår på månedlige møder for medarbejdere efter fast mundtlig procedure.

Samarbejde på tværs: Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere organiseres efter hhv. mundtlige aftaler og skriftligt formulerede procedurer.  Anaanat samarbejder med forskellige samarbejdspartnere – primært kommunale – og praksis for samarbejde afhænger af samarbejdspartner.