Kort beskrivelse af tilbud
‘Et Bedre Liv i Danmark’ (BLiD) er et helhedsorienteret tilbud til sårbare grønlandske familier med børn i alderen 8-16 år. Her kan familien få støtte og hjælp til de udfordringer, de står overfor. Det kan fx være at sikre deres børns trivsel eller at få kontakt til myndigheder og arbejdsmarkedet. BLiD tilbyder hjemmebesøg, som kan støtte forældrene i forhold til forældrerollen, skole-hjem-samarbejde, kontakt til kommunen mv.
Målgruppen for tilbuddet er børn mellem 8 og 16 år med trivselsproblemer og deres familier. Familierne optages i tilbuddet på baggrund af individuelle vurderinger af familiens samlede ressourcer. Der tages først og fremmest højde for forældrenes evne til at drage omsorg for barnet, herefter for forældrenes økonomiske situation, tilknytning til arbejdsmarkedet og sociale netværk. Sagsbehandlere kan henvise til tilbuddet, men det er udelukkende medarbejdere i BLiD, der foretager den individuelle vurdering af børn og forældre og indskriver dem i tilbuddet.
Tilbuddets grundsten er at skabe positive fællesskaber for børnene, skabe et netværk mellem grønlandske familier samt at bygge bro til foreninger og andre tilbud, som hele familien kan have glæde af. Fællesskaberne skal være med til at bryde social isolation og ensomhed. BLiD arrangerer blandt andet seks årlige weekendkolonier for børnene samt familiecaféer.
Formålet er at sikre et godt børneliv for udsatte børn i Danmark med grønlandsk baggrund og forebygge mistrivsel, ringe deltagelse i skolen og ringe brug af fritidstilbud. Målet er at ruste børnene til at gå ind i ungdoms- og voksenlivet med bedre forudsætninger for trivsel og uddannelse. Samtidig er målet at støtte familien rundt om barnet og hjælpe forældrene til at tro mere på egne evner og bygge bro til det danske samfund, uddannelse og arbejde.
To pædagogiske medarbejdere i hver af de byer, hvor tilbuddet findes, og en gruppe af frivillige står for at hjælpe familierne. ’Et bedre liv i Danmark’ er et tilbud under Grønlandske Børn i samarbejde med lokale foreninger og kommunale samarbejdspartnere i Esbjerg, Aalborg, Aarhus, Vejle og København. Tilbuddet er delvist finansieret gennem Finansloven.
Teori og viden
Praksis i tilbuddet er bygget op om ’den narrative samtale’, som er et pædagogisk og terapeutisk redskab til bedre at forstå sin egen historie og sit eget liv, både når man ser tilbage og i forhold til fremtidig udvikling. Alle pædagogiske medarbejdere har været på uddannelse i metoden, som bruges gennemgående i arbejdet med familierne. Der findes også et metodisk hæfte til personale og frivillige. Det indeholder et manifest med faglige fokuspunkter for al arbejde med familier samt instruktioner og manualer for arbejdsgange i praksis. Hæftet medvirker til at ensarte praksis på tværs af de byer, hvor tilbuddet findes.
Grønlandske Børn har udviklet praksis på baggrund af erfaringer fra et tidligere projekt (’Et bedre liv i Danmark’). Her viste erfaringerne, at sårbare grønlandske familier som udgangspunkt ikke modtog den nødvendige støtte fra offentlige myndigheder og derfor havde behov for en helhedsorienteret indsats.
Virkning
Den interne evalueringsrapport ’Evaluering af forældreindsatsen Et bedre liv i Danmark’ fra 2016 dokumenterer, at målgruppens støttebehov imødekommes gennem praksis.
På baggrund af evalueringen og med afsæt i løbende progressionsmålinger af de enkelte børn vurderer Grønlandske Børn, at de positive fællesskaber, der etableres for børnene og mellem familierne, er med til at forebygge blandt andet ensomhed. Derudover modvirker vejledning og brobygning til myndigheder, øvrige foreninger og tilbud misforståelser i forhold til det danske system, hvilket har en positiv virkning på familien som helhed.
Beskrivelse af praksis
Der er detaljerede og udførlige beskrivelser af praksis for tilbuddet i et omfang, så andre tilbud og fagpersoner kan få en indgående forståelse af, hvad tilbuddet indebærer, samt hvilke aktiviteter det bygger på.
Målgruppen er velbeskrevet med inklusionskriterier, der omfatter barnets alder, bopælskommune samt forældres samlede ressourcer. En medarbejder i tilbuddet vurderer familierne individuelt. Vurderingen følger en intern vejledning med kriterier og forudsætninger, og hvordan de skal vægtes, når et barn og familie optages i tilbuddet.
Mål
Formålet med tilbuddet er at give børnene et godt børneliv og gennem fællesskaber forebygge social isolation for både børn og forældre. Samtidig er målet at styrke børnenes egne ressourcer samt at styrke forældrene i forældrerollen og øge deres kendskab til det danske system og de offentlige tilbud til børn og familie.
Grønlandske Børn har udviklet et redskab til at følge børnenes individuelle udvikling og progression, mens de er i tilbuddet. Målene for udvikling fastsættes i samarbejde med det enkelte barn og dets forældre. Redskabet bruges som et dialogredskab i samarbejdet med barn og forældre. Der gøres status hvert halve år.
Faglig refleksion
Faglig refleksion foregår på månedlige teammøder i de respektive byer. Udover det faste personale deltager teamleder og børnefaglig konsulent. Hvert kvartal holdes et fælles møde på tværs af byer med fokus på udvalgte faglige temaer og med henblik på faglig refleksion og opkvalificering.
Herudover har det faste personale adgang til ekstern supervision fire-seks gange årligt.
Samarbejde på tværs
Der er en mundtlig aftale for, hvordan tværfagligt samarbejde fungerer, med henblik på at understøtte praksis.
’Et bedre liv i Danmark’ er etableret i flere byer, og der er variationer i de lokale procedurer for tværsektorielle samarbejder. Nogle steder er det skriftlige procedurer, andre steder mundtlige aftaler. Tilbuddet samarbejder hovedsageligt med kommunale medarbejdere, såsom skolelærere, pædagoger på fritidscentre og socialrådgivere fra både børneområdet og jobcenteret. Der er også samarbejde med fritidstilbud, egen læge, og hvem der ellers kan være i berøring med børnene og deres familier.
Opsamling
Teori og praksis: ’Et bedre liv i Danmark’ er udviklet med afsæt i Grønlandske Børns erfaringer fra tidligere indsatser. Tilbuddet tager afsæt i den terapeutiske metode ’den narrative samtale’, som alle medarbejder er efteruddannet i.
Virkning overfor målgruppen: Vurderes på baggrund af en intern evalueringsrapport fra 2016 samt løbende progressionsmålinger blandt børnene. Det fremgår, at tilbuddet er med til at forebygge blandt andet social isolation og ensomhed.
Beskrivelse af praksis: Praksis er velbeskrevet, så andre tilbud og fagpersoner kan forstå, hvad tilbuddet indebærer. Uddybende beskrivelser er blandt andet tilgængelige i evalueringsrapporten ’Evaluering af forældreindsatsen Et bedre liv i Danmark’ fra 2016.
Mål for brugerne: Målet er klart, og der er udviklet et redskab til at følge børnenes individuelle udvikling.
Faglig refleksion: Foregår på månedlige teammøder for medarbejdere, teamleder og børnefaglig konsulent efter fast mundtlig procedure. Derudover er der kvartalsvise møder på tværs af de byer, hvor tilbuddet findes. Medarbejderne kan få ekstern supervision fire-seks gange årligt.
Samarbejde på tværs: Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere organiseres delvist efter mundtlige aftaler og delvist efter skriftligt formulerede procedurer. Der samarbejdes med flere forskellige samarbejdspartnere – primært kommunale – og praksis for samarbejde afhænger af samarbejdspartner.