Printlogo for Udsatte Grønlændere

ICM-støtte til udsatte grønlændere

Tilbuddet er etableret af Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Kort beskrivelse af tilbud

ICM-støtte til udsatte grønlændere er et treårigt projekt i Københavns Kommune, som afprøver ICM-metoden (Internsive Case Management) for målgruppen udsatte grønlændere. ICM-metoden er en intensiv og kontinuerlig støtteindsats i forbindelse med, at en borger flytter i egen bolig. Støtten er individuelt funderet med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker, og varer ved til borgeren ikke længere er i risiko for hjemløshed. Borgeren kan dog fortsat have behov for andre støtteforanstaltninger, der kan hjælpe ham eller hende med at tage ansvar for egen situation.

I ICM-støtte til udsatte grønlændere i København arbejder en opsøgende medarbejder på at sikre en helhedsorienteret og håndholdt indsats for en mindre gruppe på 8-10 borgere. I tilbuddet suppleres ICM-støtten med elementer fra Housing First-metoden, som fokuserer på, at borgeren bør have sikkerhed omkring sin boligsituation for at kunne arbejde videre med andre sociale problematikker eller misbrugsproblematikker i sit liv. Medarbejderens fokus er derfor også at støtte borgerne i overgangen fra hjemløshed til et liv i egen bolig.

Tilbuddets målgruppe er udsatte borgere i alderen 30-55 år med grønlandsk baggrund. Borgerne visiteres på baggrund af, om de er hjemløse og opholder sig på et § 110-botilbud efter Serviceloven eller er i risiko for at ende der, hvis de eksempelvis opholder sig midlertidigt hos familie eller venner. Borgerne har komplekse sociale problemstillinger, misbrug eller psykisk sårbarhed. Som udgangspunkt har de ikke ressourcer til selv at kunne skabe sig en stabil tilværelse i egen bolig. Samtidig har de behov for støtte til forløb med eksempelvis jobcenter, sundhedssystem, eller misbrugsbehandling. Borgerne skal kunne indstilles til en bolig med afsæt i kriterierne for boliganvisning. Samtidig skal de sige aktivt ja til et samarbejde med ICM-medarbejderen og være indstillet på, at vedkommende er opsøgende og vedholdende i kontakten. Igennem et længerevarende bostøtteforløb er formålet, at borgeren lærer at bo i egen bolig med naboer omkring sig.

ICM-medarbejderen har kendskab til målgruppen samt indsigt i grønlandsk kultur og historie – både i forhold til social adfærd og i et samfundsmæssigt perspektiv.

ICM-støtte til udsatte grønlændere er et tilbud under Hjemløseenheden i Københavns Kommunes socialforvaltning. Projektet løber fra 2019-2021 og foregår i samarbejde med Socialstyrelsen.

Teori og viden

Praksis i tilbuddet bygger på den evidensbaserede metode ICM samt Housing First-metoden, som indbefatter intensiv og praktisk støtte til borgeren med fokus på, at borgeren flytter i egen bolig og får skabt sig en stabil tilværelse.

Praksis er anbefalet af Socialstyrelsen og bygger desuden på Københavns Kommunes erfaring med ICM i kommunens ungeindsats. Københavns Kommune arbejder med Housing First-metoden på området for socialt udsatte voksne, og tilbuddet trækker på erfaringer herfra.

Praksis bygger derudover på Københavns Kommunes erfaring med CTI (Critical Time Intervention) og ACT (Assertive Community Treatment) for udsatte borgere. Begge metoder er evidensbaserede bostøttemetoder og har flere overlap med ICM-indsatsen.

Virkning

Tilbuddet vurderer ud fra egne erfaringer, at praksis virker positivt på målgruppen og deres støttebehov. Særligt den tidlige boligindsats, som knytter sig til Housing First-metoden, vurderes at være positiv, da metoden er dokumenteret virksom ved undersøgelser af forskellige Housing First-indsatser i danske kommuner.

I ICM-støtte til udsatte grønlændere vurderes det at være særligt virkningsfuldt, at ICM-medarbejderen har forståelse for målgruppens kultur og adfærd, samt at medarbejderen generelt er kendt og accepteret i udsatte grønlandske miljøer rundt om i København. Det har gjort det lettere at skabe relationer til borgerne i projektet. Derudover vurderes praksis at være virksom, fordi ICM-medarbejderen har mulighed for at være fleksibel, koordinerende og lave en håndholdt indsats for borgeren. Der er tid til at opbygge en konstruktiv relation mellem borger og medarbejder, og der er plads til, at indsatsen kan tilpasses borgerens nuværende situation, løbende udvikling og formåen.

ICM-metoden er evidensbaseret, dog foreligger der ikke nogen intern eller ekstern undersøgelse, der dokumenterer virkning af nærværende praksis overfor den specifikke målgruppe af udsatte grønlændere.

Beskrivelse af praksis

Der er beskrivelser af udvalgte dele af praksis, herunder særligt den metodiske baggrund for praksis.

Derudover er der udførlige beskrivelser af, hvilke kriterier en borger skal leve op til, for at tilhøre målgruppen for tilbuddet, samt målgruppens støttebehov.

Beskrivelser af tilbuddet findes primært i interne dokumenter. Beskrivelsen af praksis er tilgængelig i et format, hvor andre vil få en overordnet forståelse for, hvad tilbuddet indebærer.

Mål

Målsætningen er, at borgerne i tilbuddet får en fast bolig, og at de er i stand til at fastholde boligen i et halvt til et helt år efter igangsættelsen af ICM-forløbet. Ligeledes opstilles der individuelle mål for den enkelte borger, som tager afsæt i deres livssituation og den forandring, de ønsker.

Medarbejderne drøfter og vurderer borgernes udvikling på månedlige møder. ICM-medarbejderen vurderer ugentligt, hvordan den enkelte borger har det i forhold til problemer med misbrug og psykiske vanskeligheder. Derudover spørger medarbejderne om borgernes egen oplevelse af trivsel ved hjælp af et WHO-5-skema, der er et redskab til at måle trivsel. Derved foretages der en systematisk måling af borgerens individuelle udvikling i forhold til de mål, der er opstillet for praksis.

Faglig refleksion

Faglig refleksion foregår blandt andet på ugentlige statusmøder, hvor medarbejderne i ICM-indsatsen tager akutte spørgsmål omkring borgerne op. Ligeledes drøftes de enkelte borgere tre gange om året. Medarbejderne har socialfaglig sparring med andre Housing First-indsatser, hvor dilemmaer i forhold til arbejdsmetoden drøftes. Desuden får medarbejderne supervision ved en ekstern supervisor.

Samarbejde på tværs

Det er ICM-medarbejderens ansvar at tage kontakt til de relevante aktører i forhold til det støttebehov, den enkelte borger har. Det kan være kontakt til sagsbehandler, jobcenter, misbrugsbehandling m.m.

Der er en skriftlig samarbejdsaftale med den sociale boliganvisning i København, som anviser boliger til de borgere, der er tilknyttet indsatsen. Derudover er ICM-medarbejderens ansvar at tage kontakt til relevante eksterne samarbejdspartnere, særligt aktører, som har kontakt til målgruppen før og under deres forløb i ICM-indsatsen. Det kan være herberger, sociale viceværter, væresteder m.m.

Opsamling

Teori og viden: ICM-støtte til udsatte grønlændere bygger på ICM og Housing First- metoden samt på eksisterende erfaring med brug af disse metoder for socialt udsatte i Københavns Kommune. Metoderne er derudover anbefalet af Socialstyrelsen.

Virkning for målgruppen: Vurderes positivt ud fra egne erfaringer. Understøttes af undersøgelser af lignende Housing First-indsatser i danske kommuner. Der er ikke interne eller eksterne undersøgelser og evalueringer, der dokumenterer virkning overfor målgruppen.

Beskrivelse af praksis: Dele af praksis er beskrevet, så andre tilbud og fagpersoner kan forstå, hvad tilbuddet indebærer. Herunder metodisk tilgang, målgruppe og støttebehov for målgruppen.

Mål for borgerne: Målet er klart, og borgernes udvikling vurderes ud fra en systematisk måling i forhold til de mål, der er opstillet for praksis.

Faglig refleksion: Foregår ved ugentlige statusmøder, drøftelser af de enkelte borgere, socialfaglig sparring med andre indsatser samt ved ekstern supervision.

Samarbejde på tværs: Foregår ud fra mundtlige aftaler og skriftlige procedurer for samarbejder med eksterne samarbejdspartnere. Det er ICM-medarbejderens ansvar at skabe kontakt til relevante samarbejdspartnere både internt og eksternt. I forhold til boliganvisning er der en skriftlig samarbejdsaftale med Den Sociale Boliganvisning i Københavns Kommune.