Kort beskrivelse af tilbud
ILIKs mentorordning tilbyder mentorforløb til grønlandske borgere, som har brug for støtte til at finde sig til rette i det danske samfund, socialt eller praktisk. Støtte kan eksempelvis være hjælp til at få et større socialt netværk, træffe beslutninger om job og uddannelse eller generelt blive bedre kendt med det danske system. Forløbet tilpasses den enkeltes behov.
Målgruppen er i udgangspunktet bred. Alle grønlændere, som mener, at de kan få gavn af en mentor, tilbydes et forløb, uanset hvilke problemer eller behov de står med. Man skal være mindst 18 år og myndig, og man kan henvende sig uanset om man kun er i Danmark i en periode. Størstedelen af dem, der ønsker at gøre brug af en mentor, oplever at det er udfordrende at finde fodfæste i Danmark og svært at forstå det danske system og samfund.
De frivillige mentorer er herboende grønlændere samt danskere med godt kendskab til grønlandsk kultur. Mentorerne yder støtte i det omfang, brugeren af ordningen selv giver udtryk for ønsker til forandring. Fordelen ved at indgå i en mentorordning kan være, at det er funderet på frivillighed, og at relationen derfor kan være anderledes og føles mere ligeværdig for brugeren end den relation, der skabes mellem brugeren og en professionel støtteperson. Mentor og bruger mødes en-to gange om ugen. Da en del af de frivillige mentorer har grønlandsk baggrund kan tilbuddet ligeledes have karakter af peerstøtte for brugeren.
Tilbuddet hører under Det Grønlandske Hus i København.
Teori og viden
Praksis i tilbuddet er baseret på erfaringer fra mentorordninger i kommunerne, regioner og i private tilbud om mentorordninger. Der lægges vægt på, at mentor selv har grønlandsk baggrund eller indgående kendskab til grønlandsk kultur, så brugeren oplever at møde en mentor, som han/hun deler kulturfællesskab med.
Virkning
ILIKs mentorordning vurderer på baggrund af egne erfaringer, at tilbuddet har en positiv virkning på målgruppen, og at brugernes støttebehov bliver mødt i mentorordningen. Dette beror på, at man udformer individuelt tilpassede mentorforløb med afsæt i brugerens behov og med individuelle mål og delmål. Medarbejderne bag mentorordningen vurderer, at praksis er virksom, da en stor del af de brugere, som får en mentor, når deres mål og delmål undervejs.
Match mellem mentor og bruger foretages ligeledes på baggrund af den enkelte brugers behov for hjælp og vejledning, hvilket sikrer, at brugeren får det bedste match.
Der er ikke interne eller eksterne undersøgelser og evalueringer, der dokumenterer virkning overfor målgruppen.
Beskrivelse af praksis
Der findes beskrivelser af udvalgte dele af praksis. Heraf fremgår, hvordan et mentorforløb struktureres, og der er eksempler på, hvilken støtte mentoren kan tilbyde brugeren. Konkrete forslag til aktiviteter fremgår af informationsbrochuren ’ILIK – et mentorprojekt for grønlændere i Danmark’. Der findes ligeledes en frivillighåndbog, der beskriver mulige aktiviteter, som mentor og bruger kan tage afsæt i.
Støttebehovet for målgruppen er beskrevet overordnet og med forskellige eksempler på, hvad støttebehovet for en bruger kan være.
Det fremgår af beskrivelsen af praksis, at det er et kriterie, at de frivillige mentorer enten er grønlændere eller har et indgående kendskab til grønlandsk kultur.
Beskrivelsen af praksis findes i informationsbrochure på Det Grønlandske Hus Københavns hjemmeside samt som interne dokumenter.
Mål
Formålet med mentorordningen er at klæde den enkelte bruger på til at klare sig på egen hånd og finde fodfæste i Danmark. Hvornår dette opnås, afhænger af, hvor den enkelte befinder sig i livet.
Målsætningerne for praksis er derfor opstillet som mål og delmål for den enkelte bruger af ordningen, og der sker en individuel vurdering af, hvornår målene er opnået. Praksis indebærer derfor også, at brugeren selv vurderer, om han eller hun oplever en udvikling igennem mentorforløbet.
Faglig refleksion
Faglig refleksion foregår ved frivilligmøder hver anden måned, hvor der tilbydes et fagligt oplæg samt en sparringsrunde. Her drøftes de forskellige mentorforløb. De frivillige mentorer har ikke nødvendigvis en socialfaglig baggrund og Det Grønlandske Hus’ socialkonsulenter er derfor med på mødet for at yde råd og vejledning til de frivillige.
Samarbejde på tværs
Internt tværfagligt samarbejde sker på baggrund af den enkelte brugers behov. Hvis en bruger har problemer, som mentoren ikke kan hjælpe med, vil man fx inddrage og bygge bro til de socialfaglige konsulenter eller uddannelsesvejlederne i Det Grønlandske Hus i København, som kan hjælpe brugeren videre.
Samarbejde med eksterne aktører foregår efter behov, fx hvis en bruger har behov for, at der tages kontakt til herberger eller til Hjemløseenheden i Københavns Kommune.
Opsamling
Teori og praksis: ILIKs mentorordning bygger på erfaringer fra andre offentlige og private tilbud om mentorordninger med brug af peers og personer med kendskab til grønlandsk kultur.
Virkning for målgruppen: Vurderes positivt ud fra tilbuddets egne erfaringer. Der er ikke interne eller eksterne undersøgelser og evalueringer, der dokumenterer virkning overfor målgruppen.
Beskrivelse af praksis: Praksis er beskrevet, så at andre tilbud og fagpersoner kan få en overordnet forståelse for tilbuddet. Beskrivelse af praksis findes på Det Grønlandske Hus’ hjemmeside samt i interne dokumenter.
Mål for borgerne: Der er et beskrevet formål for praksis og formuleret målsætninger for udviklingen hos den enkelte borger, der er tilknyttet ILIKs mentorordning.
Faglig refleksion: Foregår på frivilligmøder, hvor de enkelte mentorforløb drøftes. Mentorerne har mulighed for at søge sparring fra de socialfaglige konsulenter i Det Grønlandske Hus København.
Samarbejde på tværs: Foregår, hvis der er behov for at inddrage fagpersoner fra Det Grønlandske Hus København i mentorforløbet. Samarbejder med eksterne aktører foregår ligeledes, hvis en bruger har behov for, at der tages kontakt til andre tilbud, fx herberger i København.