Printlogo for Udsatte Grønlændere

ILIKs mentorordning for grønlændere

[Det Grønlandske Hus København (København)]

Kort beskrivelse af tilbud

ILIKs mentorordning tilbyder mentorforløb til grønlandske borgere, som har brug for støtte til at finde sig til rette i det danske samfund, socialt eller praktisk. Støtte kan eksempelvis være hjælp til at få et større socialt netværk, træffe beslutninger om job og uddannelse eller generelt blive bedre kendt med det danske system. Forløbet tilpasses den enkeltes behov.

Målgruppen er i udgangspunktet bred. Alle grønlændere, som mener, at de kan få gavn af en mentor, tilbydes et forløb, uanset hvilke problemer eller behov de står med. Man skal være mindst 18 år og myndig, og man kan henvende sig uanset om man kun er i Danmark i en periode. Størstedelen af dem, der ønsker at gøre brug af en mentor, oplever at det er udfordrende at finde fodfæste i Danmark samt svært at forstå det danske system og samfund.

De frivillige mentorer er herboende grønlændere samt danskere med godt kendskab til grønlandsk kultur. Mentorerne yder støtte i det omfang, brugeren af ordningen selv giver udtryk for ønsker til forandring. Fordelen ved at indgå i en mentorordning kan være, at det er funderet på frivillighed, og at relationen derfor kan være anderledes og føles mere ligeværdig for brugeren end den relation, der skabes mellem brugeren og en professionel støtteperson. Mentor og bruger mødes en-to gange om ugen. Da en del af de frivillige mentorer har grønlandsk baggrund kan tilbuddet ligeledes have karakter af peerstøtte for brugeren.

Tilbuddet hører under Det Grønlandske Hus i København.

Teori og viden

Praksis i tilbuddet er baseret på erfaringer fra mentorordninger i kommunerne, regioner og i private tilbud om mentorordninger. Der lægges vægt på, at mentor selv har grønlandsk baggrund eller indgående kendskab til grønlandsk kultur, så brugeren oplever at møde en mentor, som han/hun deler kulturfællesskab med.

Virkning

ILIKs mentorordning vurderer på baggrund af egne erfaringer, at tilbuddet har en positiv virkning på målgruppen, og at målgruppens støttebehov bliver mødt i mentorordningen. Dette beror på, at man udformer individuelt tilpassede mentorforløb med afsæt i brugerens behov og med individuelle mål og delmål. Medarbejderne bag mentorordningen vurderer, at praksis er virksom, da en stor del af de borgere, som tilknyttes en mentor, når deres mål og delmål undervejs.

Match mellem mentor og bruger foretages ligeledes på baggrund af den enkelte brugers behov for hjælp og vejledning, hvilket sikrer at brugeren får det bedste match.

Beskrivelse af praksis

Der findes beskrivelser af udvalgte dele af praksis. Heraf fremgår, hvordan et mentorforløb struktureres og der er eksempler på, hvilken støtte mentoren kan tilbyde borgeren. Konkrete forslag til aktiviteter fremgår af en informationsbrochure til de brugere, som får en mentor. Der findes ligeledes en frivillighåndbog, der beskriver mulige aktiviteter, som mentor og bruger kan tage afsæt i.

Støttebehovet for målgruppen er beskrevet overordnet og med forskellige eksempler på, hvad støttebehovet for en bruger kan være.

Det fremgår af beskrivelsen af praksis, at det er et kriterie, at de frivillige mentorer enten er grønlændere eller har et indgående kendskab til grønlandsk kultur.

Mål

Formålet med mentorordningen er at klæde den enkelte bruger på til at klare sig på egen hånd og finde fodfæste i Danmark. Hvornår borgerne i mentorforløb opnår dette er afhængigt af, hvor de hver især befinder sig i livet.

Målsætningerne for praksis er derfor opstillet som mål og delmål for den enkelte bruger af ordningen, og der foretages en individuel vurdering af, hvornår målene er opnået. Praksis indebærer derfor også, at brugeren selv vurderer, om han eller hun oplever en udvikling igennem mentorforløbet.

Faglig refleksion

Faglig refleksion foregår ved frivilligmøder hver anden måned, hvor der tilbydes et fagligt oplæg samt en sparringsrunde. Her drøftes de forskellige mentorforløb. De frivillige mentorer har ikke nødvendigvis en socialfaglig baggrund og Det Grønlandske Hus’ socialkonsulenter er derfor til stede ved frivilligmødet for at yde råd og vejledning til de frivillige.

Samarbejde på tværs

Internt tværfagligt samarbejde sker på baggrund af, hvilke behov den enkelte borger har i mentorforløbet. Hvis en borger har problemer, som mentoren ikke kan hjælpe med, vil man fx inddrage og bygge bro til de socialfaglige konsulenter eller uddannelsesvejlederne i Det Grønlandske Hus i København, som vil kunne hjælpe borgeren videre.

Samarbejde med eksterne aktører foregår efter behov, fx hvis en bruger har behov for, at der tages kontakt til herberger eller til hjemløseenheden i Københavns Kommune.

Opsamling

Teori og praksis: ILIKs mentorordning bygger på erfaringer fra andre offentlige og private tilbud om mentorordninger med brug af peers og personer med kendskab til grønlandsk kultur.

Virkning for målgruppen: Vurderes positivt ud fra egne erfaringer. Der er ikke interne eller eksterne undersøgelser og evalueringer.

Beskrivelse af praksis: Praksis er beskrevet, således at andre tilbud og fagpersoner kan få en overordnet forståelse for tilbuddet. Beskrivelse af praksis er tilgængelig på Det Grønlandske Hus’ hjemmeside.

Mål for brugerne: Der er et beskrevet formål for praksis og formuleret målsætninger for udviklingen hos den enkelte bruger, der er tilknyttet ILIKs mentorordning.

Faglig refleksion: Foregår på frivilligmøder, hvor de enkelte mentorforløb drøftes. Mentorerne har mulighed for at søge sparring fra de socialfaglige konsulenter i Det Grønlandske Hus København.

Samarbejde på tværs: Foregår hvis der er behov for at inddrage fagpersoner fra Det Grønlandske Hus København i mentorforløbet. Samarbejder med eksterne aktører foregår ligeledes, hvis en borger har behov for, at der tages kontakt til andre tilbud, fx herberger i København.