Printlogo for Udsatte Grønlændere

Overgangs- og peerstøtte til udsatte grønlændere

[Aarhus Kommune (Aarhus)]

Kort beskrivelse af tilbud

Overgangs- og peerstøtte er et tilbud til socialt udsatte borgere med grønlandsk baggrund bosat i Aarhus Kommune samt nytilflyttede grønlændere med behov for en særlig og intensiv social indsats i en begrænset periode, hvor de står overfor en kritisk overgang i livet. Det kan være overgangen fra at være hjemløs og bo på gaden til et liv i egen bolig; overgangen fra brug af rusmidler til behandling og rusmiddelfri; overgangen til førtidspension, hvor der tidligere har været rod i økonomien og usikkerhed om fremtiden, eller opstart af praktik eller job/uddannelse.

I tilbuddet kombineres metoderne Critical Time Intervention (CTI) og frivilligstøtte med fokus på at opnå og fastholde en længerevarende kontakt til borgerne i det kommunale hjælpesystem. Og dermed opnå bedre muligheder for positive effekter af de sociale indsatser, som den enkelte udsatte borger gør brug af. Frivillige tilknyttes borgeren for at understøtte og fastholde den udvikling, borgeren gennemlever, med fokus på sociale aktiviteter og netværksdannelse. Der skelnes skarpt mellem den fagprofessionelle indsats, som varetages af den kommunale CTI-medarbejder, og den indsats, de frivillige varetager med fokus på socialt samvær og sociale aktiviteter. De frivillige er både grønlændere og danskere, der selv har boet i Grønland, og som har erfaringer med at flytte fra Grønland til Danmark.

Tilbuddet er igangsat som en del af satspuljeaftalen for 2017, hvor der blev afsat midler til at udvikle effektiv støtte til udsatte grønlændere i Danmark i form af en overgangs- og peerstøtte til udsatte grønlændere i Danmark. Tilbuddet blev igangsat i 2017 og afsluttes i marts 2021.

Overgangs- og peerstøtte til udsatte grønlændere er et tilbud under Aarhus Kommune. Tilbuddet samarbejder med Det Grønlandske Hus i Aarhus, der varetager rekruttering og koordinering af frivilligindsatsen, samt civilsamfundsorganisationerne Kofoeds Skole, Kirkens Korshær og Reden.

Teori og viden

Praksis er bygget op om CTI-indsatsen. CTI er en case-management-metode, der har til formål at sikre en god overgang for udsatte borgere i en kritisk overgangsperiode i deres liv. CTI-medarbejderen arbejder med udgangspunkt i en recovery- og empowerment-baseret tilgang, hvor borgeren opnår støtte og hjælp til at blive mere selvhjulpen og fastholde de fremskridt, som han eller hun oplever i overgangsperioden. CTI-medarbejderen arbejder dels relationelt med borgeren, dels med at koordinere og bygge bro mellem de øvrige indsatser, borgeren er en del af. Det skal understøtte en sammenhæng i indsatsen til borgeren samt etablere et varigt støttenetværk omkring borgeren.

CTI-indsatsen er tidsbegrænset og tilbydes borgeren i et forløb over ni måneder. Intensiteten er højst i begyndelsen af forløbet og falder herefter støt i perioden, efterhånden som borgeren bliver mere og mere selvhjulpen.

CTI-indsatsen er en gennemprøvet indsats i arbejdet med socialt udsatte borgere. Metoden har især været anvendt og afprøvet i forbindelsen med overgangen fra hjemløshed til egen bolig, blandt andet i forbindelse med Hjemløsestrategien. Det er første gang, at CTI-indsatsen er anvendt i arbejdet med socialt udsatte grønlændere med fokus på flere problemstillinger og overgange i livet end hjemløshed alene.

CTI-indsatsen kombineres med en frivillig-støtte fra frivillige, der selv har boet i Grønland og oplevet overgangen med flytning fra Grønland til Danmark. De frivillige deler dog ikke nødvendigvis erfaringer med borgeren, når det kommer til misbrug, hjemløshed eller andre sociale problemstillinger.

Metoden er anbefalet af VIVE – Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Socialstyrelsen.

Virkning

Tilbuddet vurderer ud fra egne observationer, at borgerne i tilbuddet gennem en intensiv støtte opnår en bedre tilknytning til det kommunale hjælpesystem, og at der dermed opnås et bedre udbytte af den sociale indsats, end hvad de ellers ville have opnået. Især vurderes det, at CTI-medarbejderens opsøgende arbejde og tidlige kontakt til borgerne, allerede inden borgeren visiteres til tilbuddet, skaber motivation hos borgeren, hvilket har en positiv indvirkning på at skabe forandring i eget liv.

Samtidigt vurderes det, at CTI-medarbejderens kendskab til grønlandsk kultur og sprog er afgørende for at skabe en god relation og derfor har en betydning for de fremskridt, borgerne opnår som en del af projektet.

VIVE udarbejder en slutevaluering af tilbuddet primo 2021, med henblik på blandt andet at dokumentere virkning af indsatsen for målgruppen samt implementering af indsatsen i Aarhus Kommune.

Beskrivelse af praksis

Der er en begrænset beskrivelse af praksis for tilbuddet. Dog følger tilbuddet langt hen ad vejen Socialstyrelsens beskrivelse af CTI-metoden og trinnene i denne. Ved at læse om metoden vil man få et overblik over, hvad tilbuddet består af. En uddybende beskrivelse af tilbuddet vil blive tilgængelig med udgivelsen af slutevalueringen udarbejdet af VIVE primo 2021.

Mål

Målet med tilbuddet er udvikle og afprøve en metode, som gør det muligt at etablere og fastholde en længerevarende kontakt til udsatte grønlændere, med henblik på at målgruppen opnår en bedre effekt af den sociale indsats, som kommunerne yder.

Der foretages systematisk måling og vurdering af borgernes udvikling i et dokumentationssystem udarbejdet af VIVE. Målingen af borgernes progression sættes i forhold til de mål, der er opstillet for praksis.

Faglig refleksion

Faglig refleksion foregår på ugentlige sparringsmøder mellem projektleder og frivilligkoordinator samt på møder hver 14. dag eller en gang om måneden mellem CTI-medarbejdere, frivilligkoordinator og projektleder. Her drøftes tilbuddets metoder, og hvordan de bruges i praksis.

I samarbejde med VIA har der været to kompetenceudviklingsforløb i projektperioden, hvor der har været særlig fokus på tilbuddets praksis i forhold til det grundlæggende teoretiske fundament i CTI-metoden med henblik på at sikre kvaliteten af tilbuddet.

Faglig refleksion foregår også i frivilliggruppen. De frivillige støttepersoner har modtaget månedlig supervision. Mange af borgerne i tilbuddet har svære sociale problemstillinger, som det kan være overvældende for frivillige at få kendskab til.

Samarbejde på tværs

Der er en mundtlig aftale for, hvordan samarbejde mellem tilbuddets fem samarbejdspartnere foregår. Aarhus Kommune har det overordnede projektansvar, og CTI-indsatsen er forankret her. Det Grønlandske Hus Aarhus har ansvar for frivilligindsatsen, mens de øvrige organisationer, Kofoeds Skole, Kirkens Korshær og Reden, bakker op om tilbuddet og henviser potentielle borgere.

Alle fem parter har deltaget i et kursus i tilværelsespsykologi for at få et fælles forståelsesgrundlag for tilbuddet. Dette udgangspunkt har gjort det muligt for parterne at arbejde i samme retning, uanset hvilken rolle de har.

Opsamling

Teori og viden: Overgangs- og peerstøtte til udsatte grønlændere bygger på en kombination af metoderne CTI og frivilligstøtte (peer). Metoderne er anbefalet af VIVE og Socialstyrelsen.

Virkning for målgruppen: Vurderes positivt ud fra egne erfaringer. Der udkommer en ekstern virkningsevaluering fra VIVE primo 2021.

Beskrivelse af praksis: Der er en begrænset beskrivelse af praksis for tilbuddet. Dog følger tilbuddet langt hen ad vejen Socialstyrelsens beskrivelse af CTI-metoden og trinnene i denne, så man kan få indblik i tilbuddet herigennem.

Mål for brugerne: Der foretages systematisk måling og vurdering af borgernes udvikling i et dokumentationssystem udarbejdet af VIVE, ekstern evaluator. Målingen af borgernes progression sættes i forhold til de mål, der er opstillet for praksis.

Faglig refleksion: Foregår på ugentlige sparringsmøder mellem projektleder og frivilligkoordinator samt månedlige/14-dages møder mellem CTI-medarbejder, frivilligkoordinator og projektleder. Derudover deltager de frivillige i månedlig supervision.

Samarbejde på tværs: Sker efter mundtlig aftale mellem tilbuddets fem samarbejdspartnere. Der findes en tydelig ansvars- og rollefordeling mellem parterne, der alle har deltaget i et fagligt kursus for at skabe en fælles forståelse for tilbuddet. Dette udgangspunkt har gjort det muligt for parterne at arbejde i samme retning.