Printlogo for Udsatte Grønlændere

Siammartoq – Frivilliguddannelse for unge grønlændere

[Grønlandske Børn (landsdækkende)]

Kort beskrivelse af tilbud

Siammartoq er et toårigt uddannelsesforløb i frivillighed og aktivt medborgerskab. Uddannelsen forløber over ni uddannelsesweekender samt fire praktikmoduler.

Målgruppen for uddannelsesforløbet er udsatte grønlandske unge i Danmark (18-25 år), der endnu ikke har gennemført en uddannelse. De unge er ofte vokset op i udsatte familier og har ustabil skolegang bag sig. På uddannelsen opnår de unge viden om og kompetencer til at begå sig i frivillige organisationer. Og de arbejder på at aktivere og gøre brug af egne erfaringer med udsathed som frivillige rollemodeller og peers for udsatte børn. Kompetencerne gør de brug af som frivillige i andre af Grønlandske Børns tilbud til udsatte børn.

Formålet med uddannelsesforløbet er at give de unge fra hele landet adgang til og mulighed for at gennemføre en uddannelse, hvor de både udvikler faglige og personlige kompetencer. Målet er at give de unge mulighed for at deltage i forpligtende, meningsfulde fællesskaber som aktive, deltagende medborgere med tro på egne evner og betydningen af at være noget for andre mennesker. 

De unge rekrutteres til Siammartoq gennem Grønlandske Børn og i samarbejde med medarbejdere fra Esbjerg Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune og Vejle Kommune. Siammartoq er et landsdækkende tilbud under Grønlandske Børn.

Teori og viden

Praksis for Siammartoq bygger på forskellige teoretiske tilgange, der er tilpasset den givne kontekst og målgruppe. Gennemgående er der fokus på ressourcer. De unges livssituation og erfaringer anerkendes, betragtes og aktiveres som ressource hos den unge frem for en hæmsko. Den enkeltes udvikling og læring understøttes af et fællesskab, hvor de unge gennem faglige og praktiske aktiviteter oplever at være noget for andre. Derudover arbejdes der med peerstøtte. De unge oplever peerstøtte som en del af uddannelsen og opnår indsigt i, hvordan de selv kan agere peers som frivillige.

Praksis baserer sig på erfaringer med målgruppen fra andre tilbud under Grønlandske Børn samt øvrige tilbud i Danmark. Eksempelvis er arbejdet med ressourcesyn inspireret af tilbuddet ’Den Korte Snor’ i Københavns Kommune og forskningsprojektet ’Det dobbelte blik’, som er gennemført af RUC.

Virkning

En ekstern evaluering foretaget af Center for Interkulturel Dialog vurderer, at målgruppens støttebehov imødekommes gennem praksis. Af evalueringen fremgår det, at de unge i høj grad gennemfører uddannelsen og bliver inspireret til og styrket i at fastholde eller påbegynde anden uddannelse. Derudover oplever de unge en positiv virkning på egen udvikling og selvværd.

Beskrivelse af praksis

Praksis er velbeskrevet i et omfang, så andre tilbud og fagpersoner vil få en god forståelse af, hvad tilbuddet indebærer, hvilke aktiviteter det bygger på, mål og succeskriterier.

Målgruppens støttebehov er velbeskrevet, og der foretages en vurdering af de unges nuværende ressourcer, og hvilket udbytte de forventeligt ville kunne opnå gennem uddannelsesforløbet Siammartoq. 

Uddybende beskrivelse af tilbuddet findes på Grønlandske Børns hjemmeside, i en ekstern evaluering samt i en beskrivelse af udarbejdet af Socialstyrelsen.

Mål

Formålet med Siammartoq er at skabe bedre forudsætninger for, at grønlandske unge opnår kendskab til egne ressourcer og indgår som aktive medborgere i civilsamfundet.

Der arbejdes med overordnede mål og succeskriterier for hele uddannelsesforløbet. Det registreres blandt andet, om de unge gennemfører hele det toårige uddannelsesforløb i Siammartoq og deltager på øvrige uddannelser undervejs eller efter endt forløb. Derudover opsættes der individuelle mål, der blandt andet understøttes af redskabet dialogstjernen og kompetencekompasset. 

Faglig refleksion

Der er en skriftlig procedure for faglig refleksion blandt personale, der systematisk reflekterer over faglige aktiviteter i Siammartoq. Faglig refleksion foregår mellem evaluator, undervisere, projektledere og en børnefaglig konsulent.

I forbindelse med uddannelsesweekenderne foregår der faglig sparring mellem medarbejdere i planlægningen af forløbet og efterfølgende som debriefing. Medarbejderne evaluerer de enkelte uddannelsesweekender skriftligt for at sikre et godt vidensgrundlag at justere og videreudvikle uddannelsestilbuddet udfra.

Samarbejde på tværs

Der er en skriftlig procedure for, hvordan tværfagligt samarbejde fungerer med henblik på at understøtte praksis.

Siammartoqs medarbejdere er ofte brobyggere til eksempelvis det kommunale system for de unge. Og i det omfang den unge ønsker det, kontaktes den støtte-/kontaktpersoner eller sagsbehandlere som den unge er i berøring med. Der er imidlertid ikke faste producerer for, hvordan samarbejde med eksterne foregår.

Opsamling

Teori og praksis: Siammartoq bygger metodisk på ressourcesynet, fællesskaber samt peerstøtte. Uddannelsesforløbet tager afsæt i Grønlandske Børns erfaringer fra egne tilbud og erfaringer fra blandet andet ’Den Korte Snor’ i Københavns Kommune og forskningsprojektet ’Det dobbelte blik’.

Virkning overfor målgruppen: Vurderes ud fra en ekstern evaluering fra 2019. Det fremgår, at tilbuddet er med til at skabe større selvværd blandt de unge deltagere samt understøtte fastholdelse i uddannelse.

Beskrivelse af praksis: Praksis er velbeskrevet, så andre tilbud og fagpersoner kan forstå, hvad tilbuddet indebærer. Uddybende beskrivelser er blandt andet tilgængelige på hjemmeside, i ekstern evaluering samt i en rapport udgivet af Socialstyrelsen.

Mål for brugerne: Målet er klart, og de unges progression registreres i forhold til de mål, der er opstillet for praksis, samt ud fra individuelle kriterier.

Faglig refleksion: Foregår systematisk mellem evaluator, undervisere, projektledere og en børnefaglig konsulent.

Samarbejde på tværs: Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere forgår i efter behov. Eksempelvis kontaktes kommunale sagsbehandlere eller støtte-/kontaktpersoner kun i det omfang, den unge mener det har relevans.