Kort beskrivelse af tilbud
Siammartoq er et toårigt uddannelsesforløb i frivillighed og aktivt medborgerskab. Uddannelsen forløber over ni uddannelsesweekender samt fire praktikmoduler.
Målgruppen for uddannelsesforløbet er udsatte grønlandske unge i Danmark (18-25 år), der endnu ikke har gennemført en uddannelse. De unge er ofte vokset op i udsatte familier og har ustabil skolegang bag sig. På uddannelsen får de unge viden om og kompetencer til at begå sig i frivillige organisationer. Og de arbejder på at aktivere og gøre brug af egne erfaringer med udsathed som frivillige rollemodeller og peers for udsatte børn. Kompetencerne gør de brug af som frivillige i andre af Grønlandske Børns tilbud til udsatte børn.
Formålet med uddannelsesforløbet er at give de unge fra hele landet adgang til og mulighed for at gennemføre en uddannelse, hvor de både udvikler faglige og personlige kompetencer. Målet er at give de unge mulighed for at deltage i forpligtende, meningsfulde fællesskaber som aktive, deltagende medborgere med tro på egne evner og betydningen af at være noget for andre mennesker.
De unge rekrutteres til Siammartoq gennem Grønlandske Børn og i samarbejde med medarbejdere fra Esbjerg, Aalborg, Aarhus og Vejle Kommuner. Siammartoq er et landsdækkende tilbud under Grønlandske Børn.
Teori og viden
Praksis for Siammartoq bygger på forskellige teoretiske tilgange, der er tilpasset den givne kontekst og målgruppe. Gennemgående er der fokus på ressourcer. Den enkelte unges livssituation og erfaringer anerkendes, betragtes og aktiveres som ressource frem for at ses som en hæmsko. Den enkeltes udvikling og læring understøttes af et fællesskab, hvor de unge gennem faglige og praktiske aktiviteter oplever at være noget for andre. Derudover arbejdes der med peerstøtte. De unge oplever peerstøtte som en del af uddannelsen og får indsigt i, hvordan de selv kan være peers som frivillige.
Praksis baserer sig på erfaringer med målgruppen fra andre tilbud under Grønlandske Børn samt øvrige tilbud i Danmark. Eksempelvis er arbejdet med ressourcesyn inspireret af tilbuddet ’Den Korte Snor’ i Københavns Kommune og forskningsprojektet ’Det dobbelte blik’, som er gennemført af RUC.
Virkning
’Siammartoq – Evaluering af første del af projektperioden’ foretaget af Center for Interkulturel Dialog i 2019 vurderer, at målgruppens støttebehov imødekommes gennem praksis. Af evalueringen fremgår det, at de unge i høj grad gennemfører uddannelsen og bliver inspireret til og styrket i at fastholde eller påbegynde anden uddannelse. Derudover oplever de unge en positiv virkning på egen udvikling og selvværd.
Beskrivelse af praksis
Praksis er velbeskrevet i et omfang, så andre tilbud og fagpersoner vil få en god forståelse af, hvad tilbuddet indebærer, hvilke aktiviteter det bygger på, mål og succeskriterier.
Målgruppens støttebehov er velbeskrevet. Siammartoq vurderer de unges nuværende ressourcer, og hvilket udbytte de forventeligt ville kunne opnå gennem uddannelsesforløbet.
Uddybende beskrivelse af tilbuddet findes på Grønlandske Børns hjemmeside, i den eksterne evaluering ’Siammartoq – Evaluering af første del af projektperioden’ fra 2019 samt i rapporten ’Beskrivelse af Siammartoq ud fra redskabet Lovende Praksis’ udarbejdet af Socialstyrelsen i 2020.
Mål
Formålet med Siammartoq er at skabe bedre forudsætninger for, at grønlandske unge opnår kendskab til egne ressourcer og indgår som aktive medborgere i civilsamfundet.
Der arbejdes med overordnede mål og succeskriterier for hele uddannelsesforløbet. Det registreres blandt andet, om de unge gennemfører hele det toårige uddannelsesforløb i Siammartoq og deltager på øvrige uddannelser undervejs eller efter endt forløb. Derudover opsættes der individuelle mål, der blandt andet understøttes af redskabet dialogstjernen og kompetencekompasset. Individuelle mål kan eksempelvis være et mål om at fastholde uddannelse eller evnen til at indgå i positive fællesskaber med andre unge.
Faglig refleksion
Der er en skriftlig procedure for faglig refleksion blandt personale, der systematisk reflekterer over faglige aktiviteter i Siammartoq. Faglig refleksion foregår mellem evaluator, undervisere, projektledere og en børnefaglig konsulent.
I forbindelse med uddannelsesweekenderne foregår der faglig sparring mellem medarbejdere i planlægningen af forløbet og efterfølgende som debriefing. Medarbejderne evaluerer de enkelte uddannelsesweekender skriftligt for at sikre et godt vidensgrundlag at justere og videreudvikle uddannelsestilbuddet udfra.
Samarbejde på tværs
Der er en skriftlig procedure for, hvordan tværfagligt samarbejde fungerer med henblik på at understøtte praksis.
Siammartoqs medarbejdere er ofte brobyggere til eksempelvis det kommunale system for de unge. Og i det omfang den unge ønsker det, kontaktes støtte-/kontaktpersoner eller sagsbehandlere, som den unge er i berøring med. Der er ikke faste producerer for, hvordan samarbejde med eksterne foregår.
Opsamling
Teori og praksis: Siammartoq bygger metodisk på ressourcesynet, fællesskaber samt peerstøtte. Uddannelsesforløbet tager afsæt i Grønlandske Børns erfaringer fra egne tilbud og erfaringer fra blandt andet ’Den Korte Snor’ i Københavns Kommune og forskningsprojektet ’Det dobbelte blik’.
Virkning overfor målgruppen: Vurderes ud fra en ekstern evaluering fra 2019 foretaget af Center for Interkulturel Dialog. Det fremgår, at tilbuddet er med til at skabe større selvværd blandt de unge deltagere, og det understøtter, at de fastholdes i uddannelse.
Beskrivelse af praksis: Praksis er velbeskrevet, så andre tilbud og fagpersoner kan forstå, hvad tilbuddet indebærer. Uddybende beskrivelser er blandt andet tilgængelige på Grønlandske Børns hjemmeside, i ekstern evaluering samt i en rapport udgivet af Socialstyrelsen i 2020.
Mål for borgerne: Målet er klart, og de unges progression registreres i forhold til de mål, der er opstillet for praksis, samt ud fra individuelle kriterier.
Faglig refleksion: Foregår systematisk mellem evaluator, undervisere, projektledere og en børnefaglig konsulent.
Samarbejde på tværs: Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere sker efter behov. Eksempelvis kontaktes kommunale sagsbehandlere eller støtte-/kontaktpersoner kun i det omfang, den unge mener det har relevans.