Printlogo for Udsatte Grønlændere

Sisi – Netværk for anbragte børn

[Grønlandske Børn (Region Midt- og Nordjylland)]

Kort beskrivelse af tilbud

Sisi er et tilbud for grønlandske børn, som er anbragt udenfor hjemmet af en dansk kommune. Her mødes anbragte børn og unge seks gange om året på weekendkolonier og en uges sommerlejr med aktiviteter og socialt samvær med andre børn med grønlandsk baggrund, der er i samme situation som dem selv. Børnene har i Sisi mulighed for at tale om de ting, som kan være svære, når man er anbragt uden for hjemmet i en fremmed kultur.

Målgruppen for tilbuddet er børn mellem 8 og 16 år, der er anbragt udenfor hjemmet af en kommune i Region Nordjylland eller Midtjylland. Børn kan visiteres til tilbuddet gennem kommunal sagsbehandler.

Formålet er at skabe bedre forudsætninger for vellykkede anbringelser. Gennem tilbuddet får børnene adgang til stabile voksne, der har kendskab til grønlandsk kultur, samt adgang til unge frivillige peers med grønlandsk baggrund, der selv har oplevet at være anbragt udenfor hjemmet. Mødet med unge peers giver børnene og de unge rollemodeller at spejle sig i. I Sisi skabes et netværk blandt anbragte, der giver den enkelte en oplevelse af tryghed og samhørighed – og en mulighed for at opnå og fastholde et kendskab til deres grønlandske baggrund og identitet. Dette er med til at skabe bedre forudsætninger for den unges individuelle trivsel og dermed også mulighed for bedre anbringelser udenfor hjemmet.

Sisi er et tilbud under Grønlandske Børn i samarbejde med Aalborg Kommune. Tilbuddet er for børn i midt- og nordjyske kommuner.

Teori og viden

Tilbuddet er udviklet i samarbejde med Aalborg Kommunes børne- og familieafdeling. Kommunen oplevede, at anbringelser af grønlandske børn udenfor hjemmet sjældent var vellykkede, hvorfor der var behov for et tilbud, der kunne understøtte bedre anbringelser.

Praksis i tilbuddet er bygget op om en grundlæggende anerkendende tilgang samt rummelige fællesskaber, hvor børnene oplever at være en del af noget rart og positivt sammen med de andre børn og i mødet med peerfrivillige.

Børnene har ofte glæde af at arbejde med og forstå deres livshistorie, for at forstå hvorfor de er anbragt og dermed komme bedre overens med deres anbringelse og sig selv. I arbejdet med livshistorier bruges blandt andet metoden den narrative samtale. At forstå sit liv retrospektivt kan løsne op og give plads til fremtidig udvikling og selvforståelse.  

Teoretiske elementer såsom Den narrative samtale, anerkendende tilgang samt rummelige fællesskaber går igen fra andre af Grønlandske Børns tilbud (’Et godt liv i Danmark’ og ’Et bedre liv i Danmark’).

Virkning

En ekstern følgeevaluering foretaget af Center for Interkulturel Dialog vurderer, at praksis imødekommer målgruppens behov for støtte. Evalueringen vurderer, at tilbuddet lykkes med at skabe et trygt rum og et fællesskab for børnene, som er deres. Her oplever de stabilitet og kontinuitet i kontakten med de voksne, og de får gode og positive oplevelser med andre børn og et pusterum fra hverdagen. De positive oplevelser smitter i nogle tilfælde af på relationen til plejefamilie. Nogle plejefamilier oplever, at børnene åbner sig mere overfor dem.

Beskrivelse af praksis

Praksis er velbeskrevet i et omfang, så andre tilbud og fagpersoner vil få en forståelse af, hvad tilbuddet indebærer, hvilke aktiviteter det bygger på, samt hvordan det organiseres.

Målgruppens støttebehov er velbeskrevet, og målgruppen afgrænses af objektive kriterier såsom alder og geografisk placering for anbringelseskommune. Det kræver en visitering gennem kommunal sagsbehandler at deltage i tilbuddet.

Uddybende beskrivelse af tilbuddet findes på Grønlandske Børns hjemmeside samt i en ekstern følgeevaluering.

Mål

Formålet med tilbuddet er at skabe bedre forudsætninger for, at børn, der anbringes uden for hjemmet, får gode anbringelser. Dette skal ske ved at bygge bro mellem den danske og grønlandske kultur og skabe positive fællesskaber mellem ligesindede børn. Når børnene anbringes i en dansk plejefamilie eller institution mister de ofte kontakten til deres grønlandske baggrund og identitet.

Der føres en log over børnene, som følger og registrerer deres udvikling på fire udvalgte parametre gennem hele forløbet. Forløbet varer som udgangspunkt minimum et år.

Faglig refleksion

Faglig refleksion foregår på månedlige teammøder, hvor teamleder og børnefaglig konsulent deltager udover det faste personale. Hvert kvartal holdes et fælles møde på tværs af byer med fokus på udvalgte faglige temaer og med henblik på faglig refleksion og opkvalificering.

Herudover har det faste personale adgang til ekstern supervision fire-seks gange årligt.

Samarbejde på tværs

Samarbejde på tværs i Grønlandske Børn foregår løbende samt efter samme procedure som for faglig refleksion med henblik på at understøtte praksis.

Der er skriftlige procedurer for, hvordan samarbejde med eksterne foregår. Der samarbejdes direkte med henvisende sagsbehandler samt børnenes plejefamilie eller anbringelsesinstitution. Samarbejdet handler blandt andet om at sikre barnets trivsel, og om at være opmærksom på barnets grønlandske identitet.

Opsamling

Teori og praksis: Sisi er udviklet i et samarbejde mellem Grønlandske Børn og Aalborg Kommune med afsæt i Grønlandske Børns erfaringer fra tidligere indsatser. Metodisk arbejdes der med en anerkendende tilgang, rummelige fællesskaber og den narrative samtale.

Virkning overfor målgruppen: Vurderes ud fra en ekstern følgeevaluering fra 2017. Det fremgår, at tilbuddet er med til at danne positive fællesskaber for unge og skabe bedre forudsætninger for vellykkede anbringelser.

Beskrivelse af praksis: Praksis er velbeskrevet, så andre tilbud og fagpersoner kan forstå, hvad tilbuddet indebærer. Uddybende beskrivelser er blandt andet tilgængelige på hjemmeside og i følgeevaluering.

Mål for brugerne: Målet er klart, og børnenes progression registreres i forhold til de mål, der er opstillet for praksis.

Faglig refleksion: Foregår på månedlige teammøder for medarbejdere, teamleder og børnefaglig konsulent efter fast mundtlig procedure. Derudover foretages kvartalsmæssige møder på tværs af de byer, hvor tilbuddet findes. Medarbejder kan få supervision fire-seks gange årligt.

Samarbejde på tværs: Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere organiseres efter skriftligt formulerede procedurer. Sisi samarbejder direkte med visiterende sagsbehandler samt plejefamilie eller anbringelsesinstitution.