Printlogo for Udsatte Grønlændere

Tumit – Undervisningstilbud og rådgivning for nytilflyttede grønlændere

Kort beskrivelse af tilbud

Tumit er et aktivitets- og vejledningstilbud i små hold for nytilflyttede grønlændere samt grønlændere med længere ophold i Danmark, der er i en udsat livssituation. Målgruppen er grønlændere (18-67 år), der er uden forsørgelse eller er på kontanthjælp, og som har, eller ønsker, en bopæl i Odense Kommune. Deltagerne i Tumit skal have forskellige udfordringer i hverdagen og have et begrænset kendskab til velfærdssystemet, arbejdsmarkedet m.m. Det er ikke muligt at være en del af Tumit, hvis man har ressourcer til selv at sætte sig ind i relevante samfundsforhold, eller hvis man har kognitive udfordringer, massivt misbrug eller aggressiv adfærd.

Formålet med Tumit er at give deltagerne i tilbuddet kortere vej til uddannelse og beskæftigelse. Det handler om at fremme deres oplevelse af trivsel og livskvalitet, herunder at kunne mestre hverdagen samt etablere og fastholde en længerevarende kontakt til Odense Kommune. Derudover er der et internt mål om at videreudvikle det tværfaglige/-og sektorelle samarbejde mellem Odense Kommune og Det Grønlandske Hus til gavn for borgere og samfund.

I Tumit fokuseres der på at skabe et inkluderende miljø med målrettede aktiviteter for det samlede hold af deltagere. Aktiviteterne veksler mellem at give deltagerne (re)habiliterende gode fælles oplevelser og individuel støtte, der skal motivere dem til at skabe forandring i deres livssituation. Deltagerne får blandt andet viden om pligter, rettigheder og kultur i Danmark, rådgivning og vejledning i forhold til økonomi og støtte til praktiske gøremål – eksempelvis til at læse breve og digital post. Undervisningen tager hensyn til den enkeltes forudsætninger og fungerer som supplement til kommunale tilbud. Formålet er hjælp til selvhjælp. Herudover tilbyder medarbejderne i Tumit personlige samtaler, og de kan være bisiddere til møder med myndigheder.

Tumit hører under Det Grønlandske Hus i Odense og er et samarbejde mellem dem og Odense Kommune.

Teori og viden

Praksis er udviklet med inspiration fra teori og tænkning, der har et recovery-orienteret udgangspunkt, samt coachende og anerkendende teknikker med fokus på deltagernes ønsker og behov. Det betyder, at praksis består af sammensatte elementer fra forskellige anerkendte og navngivne teorier indenfor socialområdet tilpasset det specifikke formål samt målgruppen.

Derudover baserer praksis sig på erfaringer gjort i de øvrige grønlandske huse i Danmark. De har mange års praksiserfaring i at hjælpe grønlændere med at finde fodfæste i Danmark og har stor viden om, hvad nytilflyttede grønlændere i særlig grad udfordres af i mødet med blandt andet det danske myndighedssystem. Praksis er baseret på erfaringer fra projekter udført under Socialstyrelsens ’Strategi for socialt udsatte grønlændere i Danmark 2013-2016’. Strategien havde blandt andet fokus på, hvordan man gennem samarbejde på tværs af sektorer og organisationer kan møde målgruppen bedre med ønske om at forebygge og/eller modvirke social udsathed.

Virkning

Det Grønlandske Hus og Odense Kommune vurderer, at praksis virker positivt i forhold til målgruppens støttebehov. Deltagerne bliver klædt på til at møde det danske samfund i en sådan grad, at det giver kommunale jobrådgivere bedre forudsætninger for at tilrettelægge den videre indsats og støtte den enkeltes behov på en hensigtsmæssig måde. Denne vurdering er foretaget på baggrund af løbende før-, under og eftersamtaler med borgerne i tilbuddet.

Der er ikke foretaget interne eller eksterne undersøgelser/evalueringer af praksis, der dokumenterer virkningen.

Beskrivelse af praksis

Der er beskrivelser af udvalgte dele af praksis, tilbuddets aktiviteter og organisering samt de nødvendige faglige kompetencer for personalegruppen er velbeskrevet. Udover information på Det Grønlandske Hus’ hjemmeside findes der en offentlig tilgængelig rapport om tilbuddet udarbejdet af Socialstyrelsen (’Praksis for socialt udsatte grønlændere i Danmark – Beskrivelse af Tumit ud fra lovende praksis’, 2020).

Beskrivelsen af praksis er tilgængelig i et format, hvor andre vil få en fyldestgørende forståelse for, hvad tilbuddet indebærer. Der er beskrivelser af, hvilke kriterier en deltager skal leve op til for at tilhøre målgruppen for tilbuddet, mens målgruppens støttebehov er delvist beskrevet.

Mål

Målene for deltagerne er at øge mulighed for beskæftigelse og/eller uddannelse, øge livskvalitet samt indsigt i egne ressourcer og muligheder.

Der foretages en vurdering af deltagarens udvikling efter behov.

Faglig refleksion

Faglig refleksion foregår på ugentlige møder. Her har personalet mulighed for at trække på hinandens forskellige kulturelle og socialfaglige kompetencer, der blandt andet indeholder specifik viden om grønlandsk sprog og kultur samt viden om kommunale arbejdsgange.

Samarbejde på tværs

Der findes både en mundtlig aftale og skriftlig procedure for, hvordan tværfagligt samarbejde organiseres og foregår. Samarbejdspartnere har et indgående kendskab til hinanden og har nem adgang til sparring og koordinering på tværs i form af telefonsamtaler og møder, der foregår ad hoc. Der findes ligeledes en skriftlig procedure for, hvordan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere foregår med henblik på at understøtte organisering i tilbuddet. Der er indgået en skriftlig samarbejdsaftale mellem Det Grønlandske Hus Odense og Odense Kommune.

Opsamling

Teori og viden: Tumit er udviklet med inspiration fra recovery-teori samt coachende og anerkendende teknikker.

Virkning overfor målgruppen: Vurderes positivt ud fra egne erfaringer. Der er ikke interne eller eksterne undersøgelser og evalueringer, der dokumenterer virkning overfor målgruppen.

Beskrivelse af praksis: Praksis er velbeskrevet. Blandt andet i rapporten ’Strategi for socialt udsatte grønlændere i Danmark 2013-2016’ udarbejdet af Socialstyrelsen.

Mål for borgerne: Målet er klart beskrevet. Der foretages en vurdering af deltagernes udvikling efter behov.

Faglig refleksion: Foregår blandt personale på ugentlige møder.

Samarbejde på tværs: Der er både en mundtlig aftale og skriftlig procedure for samarbejde på tværs. Samarbejdspartnere har et indgående kendskab til hinanden og nem adgang til sparring. Koordinering mellem samarbejdspartnere foregår efter behov.