Kort beskrivelse af tilbud
Ungecoaching var et tilbud til udsatte unge grønlændere, som havde behov for vejledning og støtte til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Tilbuddet blev afsluttet i december 2019 og er ikke længere aktivt.
Målgruppen var unge grønlændere i alderen 18-29 år, der modtog kontanthjælp og hjælp efter Beskæftigelsesindsatslovens § 32 om uddannelse mv. Samtidig oplevede de unge én eller flere problemstillinger, som udgjorde en barriere for dem på arbejdsmarkedet. Det var manglende faglige eller sociale kompetencer, et svagt netværk, misbrug, psykiske lidelser etc. Formålet med Ungecoaching var, at den enkelte unge fik styrket sine faglige og sociale kompetencer, så han eller hun kunne få mere mod på livet og mod på at påbegynde en uddannelse, praktik, arbejde eller anden beskæftigelse.
Ungecoaching-forløbet strakte sig over 13 uger og indebar undervisning eller aktiviteter fire gange om ugen med mulighed for tilpasning til den enkelte unges forudsætninger for at kunne deltage. Forløbet tog afsæt i et motivations- og afklaringsforløb i forhold til den unges muligheder for fremtidig beskæftigelse. Aktiviteterne omfattede undervisning, fysisk træning, individuelle samtaler med den unge samt besøg på virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Variationen mellem faglige og sociale aktiviteter havde til formål at skabe tillidsfulde relationer mellem projektmedarbejdere og unge. Samtidig var målet, at de unge blev motiveret til at engagere sig i aktiviteterne og derigennem få mulighed for at udvikle sig personligt, socialt og fagligt.
Tilbuddet var et samarbejde mellem Bo- og Gadeteamet under Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune, Job og Integrationshuset i Aalborg Kommune, Det Grønlandske Hus Aalborg og Uddannelseshuset i Aalborg Kommune. Ungecoaching var et tilbud i perioden februar til december 2019. Det er ikke længere aktivt.
Teori og viden
Praksis blev udviklet med afsæt i erfaringer om, at unge grønlændere ofte går under radaren i eksisterende tilbud til udsatte unge. Erfaringerne stammer fra Bo- og Gadeteamets tidligere indsatser målrettet udsatte unge og bekræftes i en kortlægning (2017) af unge grønlænderes brug af tilbud og væresteder i Aalborg.
Praksis i tilbuddet blev udviklet på baggrund af en empowerment-baseret tilgang, som trak på teoretisk viden om inddragelse af brugere, med henblik på at skabe mere selvbestemmelse for den enkelte i udformningen af et forløb. Tilgangen fulgte ligeledes Socialstyrelsens anbefalinger om empowerment-baseret støtte til unge og voksne udsatte.
Empowerment-tilgangen indbefattede, at projektmedarbejderne som udgangspunkt betragtede de unge i tilbuddet som ressourcefyldte mennesker, der kan mestre de udfordringer, de måtte møde. De unge blev inddraget i at tilrettelægge undervisning og aktiviteter for at øge deres motivation for at deltage aktivt og få dem til at reflektere over egne ressourcer og kompetencer.
Ungecoaching baserede sig desuden på erfaringer fra et lignende tilbud i Brønderslev Kommune, hvor tilgangen ligeledes var empowerment-baseret. Tilbuddet var rettet mod unge kontanthjælpsmodtagere af anden etnisk herkomst.
Virkning
Tilbuddet Ungecoaching blev evalueret internt ved tilbuddets afslutning i december 2019.
Evalueringen vurderede, at praksis virkede positivt i forhold til målgruppens støttebehov, da tilbuddet havde en positiv betydning for flere af de unges videre forløb i uddannelse eller beskæftigelse. Således var 8 ud af 19 deltagere fortsat tilknyttet et videre uddannelses- og/eller beskæftigelsesrettet forløb to måneder efter tilbuddets afslutning. I evalueringen fremgik det, at flere unge er blevet styrket i deres sociale og personlige udvikling eksempelvis ved større selvstændighed og indsigt i egne kompetencer.
En af grundene til, at tilbuddet ikke blev videreført, var, at målgruppen var relativt lille, og der blev derfor arbejdet på at udvikle tilbuddet til at inkludere flere ungemålgrupper med forskellig etnisk baggrund.
Beskrivelse af praksis
Den interne evaluering af tilbuddet beskriver udvalgte dele af praksis, herunder den teoretisk baserede tilgang samt aktiviteter og muligheder for støtte. Disse blev tilpasset efter den enkeltes behov og er derfor ikke beskrevet som en fast model for støtte til den unge, men omfattede flere forskellige sammensætninger af aktiviteter og støttende funktioner. Støttebehovet for målgruppen er ligeledes beskrevet indgående i form af forskellige problemstillinger, der udfordrede den enkelte i forhold til at komme i uddannelse eller beskæftigelse.
Beskrivelsen af praksis er udarbejdet, så andre fagpersoner kan få et indblik i den metodiske tilgang samt et overordnet indblik i konkrete aktiviteter. Beskrivelsen af praksis findes som internt dokument.
Mål
Formålet med praksis var at støtte og vejlede udsatte unge grønlændere i Aalborg Kommune til at komme tættere på uddannelse, løntilskud eller et praktikforløb, hvor de kunne stifte bekendtskab med et særligt erhvervsområde. Den samlede målsætning for hele målgruppen var, at så mange som muligt gennemførte et forløb i Ungecoaching og efterfølgende blev tilknyttet et videre forløb i uddannelse eller beskæftigelse. Der blev udarbejdet en udviklingsplan for den enkelte unge med målsætninger for forløbet, med afsæt i den unges ønsker og drømme for fremtiden.
Efter tilbuddet var slut, blev det registreret, hvor mange unge der efter to måneder fortsat var i uddannelse eller beskæftigelse. Ligeledes blev det undersøgt, om deltagerne havde oplevet en positiv udvikling både personligt og socialt, og om de havde været tilfredse med forløbet.
Faglig refleksion
Faglig refleksion foregik ved ugentlige faglige sparringsmøder mellem medarbejderne i projektet, hvor de enkelte unges situationer blev drøftet med henblik på justeringer i planen for deres forløb. Medarbejderne fik desuden løbende ekstern supervision.
Samarbejde på tværs
Ungecoaching var etableret af Bo- og Gadeteamet under Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune og arbejdede sammen med Job- og Integrationshuset og Uddannelseshuset i Aalborg Kommune. Der blev udarbejdet skriftlige retningslinjer for indsatsen, der gik på tværs af fagligheder og afdelinger internt i kommunen, herunder for afvikling af løbende samarbejdsmøder om praksis i projektet.
Der var en mundtlig aftale for projektmedarbejdernes samarbejde med række eksterne samarbejdspartnere. Projektmedarbejderne fungerede som bindeled og koordinatorer mellem den unge og relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder jobcenterrådgivere, misbrugskonsulenter og psykologer. Ligeledes hjalp projektmedarbejderne de unge med at tage kontakt til uddannelsessteder, praktiksteder m.m., hvilket også var en fast del af et afklarings- og motivationsforløb for de unge. Derudover var der en skriftlig samarbejdsaftale med Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Opsamling
Teori og praksis: Ungecoaching havde empowerment-tilgangen som teoretisk fundament. Derudover var praksis baseret på positive erfaringer fra en anden kommune, der havde gennemført et lignende projekt.
Virkning for målgruppen: Dokumenteres i en intern evalueringsrapport fra december 2019. Her fremgår det, at flere unge blev styrket i deres sociale og personlige udvikling, og at 8 ud af 19 stadig var i uddannelse/beskæftigelse to måneder efter tilbuddets afslutning.
Beskrivelse af praksis: Praksis er overordnet beskrevet, så andre tilbud og fagpersoner får et indblik i metodisk tilgang til arbejdet med de unge. Aktiviteter og muligheder for støtte er beskrevet mere generelt. Uddybende beskrivelser findes i interne dokumenter.
Mål for borgerne: Der var målsætninger for praksis, og der blev foretaget en måling af de unges udvikling i forhold til målsætningerne.
Faglig refleksion: Forgik ved ugentlige sparringsmøder samt ekstern supervision.
Samarbejde på tværs: Foregik efter en skriftlig procedure for organisering af tværfagligt samarbejde i organisationen samt efter mundtlige og skriftlige aftaler for organisering af eksterne samarbejder.