Til fagpersoner

I det øjeblik en grønlænder tilmelder sig folkeregisteret i en dansk kommune, hører vedkommende under dansk lovgivning. Alle aktører omkring en socialt udsat borger skal have den viden, som er nødvendig for at yde den bedst mulige støtte. Det er dog ikke muligt for alle at vide alt – særligt ikke om meget specifikke målgrupper, som fx socialt udsatte grønlændere i Danmark. Derfor har mere perifere aktører brug for kontakt til og viden fra eksperter på området.

Filmen illustrerer med et eksempel, hvordan dette kan gøres.

 


Aarhus
Hent casebeskrivelse

Esbjerg
Hent casebeskrivelse

Aalborg
Hent casebeskrivelse

Odense
Hent casebeskrivelse
I Aarhus, Esbjerg, Aalborg og Odense har man udviklet og afprøvet modeller for videndeling på tværs af faggrupper og ekspertise. Disse fire eksempler på modeller tager udgangspunkt i indsatsen omkring socialt udsatte grønlændere i Danmark, men kan også inspirere og støtte aktører til at afprøve noget lignende ift. andre målgrupper.

Grønlændere bosat i Danmark

Grønland og Danmark har hver sin lovgivning. Det vil sige, at i det øjeblik en grønlænder tilmelder sig folkeregisteret i en dansk kommune, hører vedkommende under dansk lovgivning. Det betyder f.eks., at en grønlænder, som får social pension i Grønland, mister sin pension ved tilflytning til Danmark, og skal søge om pension på ny.

Selvom grønlænderne ved tilflytning til Danmark får samme rettigheder som andre danske borgere, er der alligevel nogle særlige forhold, som gør sig gældende.

Grønlands hjemmestyre overtog i 1980 det formelle ansvar for det sociale område. Dansk social lovgivning gælder således ikke i Grønland, idet Grønlands Landsting selv fastsætter regler for sociale ydelser med videre i Landstingsforordninger. Den sociale lovgivning i Grønland er derfor på mange områder forskellig fra den danske sociale lovgivning.

Ansvaret for sociallovgivningen i Grønland varetages af Departementet for Sociale Anliggender. Det lokale ansvar for den sociale indsats er henlagt til kommunerne, og kommunalbestyrelserne træffer afgørelser i alle forhold, som ikke ved anden lovgivning er henlagt til andre myndigheder.

Det automatiske statsborgerskabs faldgruber

Vi er ofte tilbøjelige til at opfatte grønlændernes danske statsborgerskab så bogstaveligt, at de bliver betragtet som danskere også i sproglig og kulturel henseende. Det er vigtigt at huske på, at en grønlænder i mange tilfælde ikke behersker det danske sprog, og heller ikke kender det danske samfund særligt godt. Det vil sige, at mange grønlændere ikke har den baggrundsviden, man forudsætter hos andre danskere. Der er derfor vigtigt at være opmærksom på, om du som fagperson og den grønlandske borger forstår hinanden.

Behov for tolkebistand

Som fagperson skal du være opmærksom på, om en grønlænder har behov for sproglig hjælp (tolkebistand). Ofte er grønlændere ikke selv opmærksomme på deres sproglige behov og forlanger ikke tolkebistand, selv i tilfælde hvor det er absolut påkrævet. Socialt udsatte grønlændere behersker sjældent det danske sprog særlig godt. Det betyder, at der kan opstå misforståelser, fx når en grønlænder er til møde hos en sagsbehandler, læge eller ved anden offentlig instans. Der er risiko for, at partnerne går fra mødet med en opfattelse af at være enige, selvom de måske ikke er det. Det kan derfor være en god idé at have en tolk med på jeres møder.

De Grønlandske Huse kan tilbyde tolkebistand.

Særlige behov

Ofte er de udsatte grønlænderes problemer – misbrug, alkoholisme, hjemløshed, arbejdsløshed – så massive, at det kan være vanskeligt for den udsatte grønlænder at starte med f.eks. danskundervisning eller aktivering. Under menupunktet Indsatser i Danmark kan du læse om særlige projekter, der er målrettet socialt udsatte grønlændere.

Konsulentbistand fra De Grønlandske Huse og Grønlands Repræsentation

De Grønlandske Huse i København, Odense, Aarhus og Aalborg og Grønlands Repræsentation varetager en særlig bistandsvirksomhed over for grønlændere, som er bosat i Danmark.

Konsulentarbejdet sigter mod at yde bistand til både danske og grønlandske myndigheder og institutioner og således være katalysator for samarbejdet mellem grønlandske og danske myndigheder. Her kan du læse mere om De Grønlandske Huse og Grønlands Repræsentation.

Den Grønlandske Retshjælp

Den Grønlandske Retshjælp tilbyder gratis (anonym) rådgivning og lettere sagsbehandling til personer med relation til Grønland.