Printlogo for Udsatte Grønlændere

Arbejde og uddannelse

Socialt udsatte grønlændere er ofte ledige i lang tid. Deres sociale situation gør, at mange ikke kan søge arbejde.


En stor gruppe af grønlændere i Danmark står på kanten af eller helt udenfor arbejdsmarkedet. Mangel på uddannelse og konkurrence med anden dansk arbejdskraft gør det svært at få et ben ind på arbejdsmarkedet. Også blandt grønlændere, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er tilknytningen til arbejdsmarkedet ringere end blandt andre danskere (Larsen, 2018).

Langt fra arbejdsmarkedet

Mange arbejdsledige grønlændere har samtidig problemer med misbrug, psykisk sygdom, udbrændthed og stress, hvilket gør at de kommer endnu længere fra det ordinære arbejdsmarked. Denne gruppe er særligt sårbare (Olsen, 2017, Larsen, 2018).

En række forhold kendetegner denne gruppe:

  • Lange ledighedsperioder eller ingen erfaring fra det danske arbejdsmarked
  • Personlige og sociale problemer herunder misbrugsproblemer og boligproblemer
  • Fysisk/psykisk begrænsning af arbejdsevnen
  • Behov for sprogundervisning/tolkebistand
  • Behov for uddannelse
  • Behov for viden om det danske samfund
  • Behov for afklaring af egne ressourcer

Grønlændernes situation gør, at de ikke umiddelbart kan søge et arbejde på det ordinære arbejdsmarked. De har ofte brug for et individuelt guidet forløb, hvor de både får afdækket deres ressourcer og får hjælp til at få afklaret deres sociale problemer.

Der er også en gruppe ledige grønlændere, der ikke har ovenstående udfordringer, men som udelukkende har et forsørgelsesproblem. De vil bedre kunne profitere af almindelige aktiveringsforløb.

Fakta om uddannelse og beskæftigelse

Grønlændere i Danmark har gennemsnitligt et lavere uddannelses- og beskæftigelsesniveau end den øvrige danske befolkning. Og andelen, som er i beskæftigelse er væsentlig lavere end i den generelle danske befolkning (Institut for Menneskerettigheder, 2015).

  • 17 % af grønlændere i Danmark, har en videregående uddannelse. 26 % har en erhvervsfaglig uddannelse. 60% af den generelle danske befolkning en erhvervskompetencegivende uddannelse.
  •  70 % af den generelle danske befolkning er i beskæftigelse
  • 5 gange så mange herboende grønlændere modtager offentlig støtte sammenlignet med den danske befolkning generelt.

Lovgivning om beskæftigelse og uddannelse

Ifølge Lov om Aktiv Socialpolitik har alle borgere, der modtager kontanthjælp, ret og pligt til aktivering. Aktiveringen kan have forskelligt indhold, alt efter hvilke målgrupper den retter sig mod.

Efter Aktivlovens §13 er det en betingelse for at få kontanthjælp, at modtageren aktivt udnytter sine uddannelses-og arbejdsmuligheder. Der er dog en række undtagelser. Hvis borgeren er kategoriseret som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der er forhold udover de nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Efter Servicelovens § 141 stk. 2 skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til: 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder


Kilder til dette afsnit:

Baviskar, S. (2016): Det sociale arbejde med grønlændere: Erfaringer fra Strategien for socialt udsatte grønlændere i Danmark. I: Uden for Nummer, nr. 33.

Institut for Menneskerettigheder (2015): Ligebehandling af grønlændere i Danmark: Grønlænderes oplevelse af mødet med det danske samfund.

Larsen, R, M. (2018): Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark. VIVE.

Retsinformation (2019). Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik.

Olsen, R. (2017): Meninger med mere. Kofoeds Skole.

Wingender, M. M. m.fl. (2019): Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere: En kvalitativ undersøgelse af fagpersoners oplevelser og erfaringer. Analyse og Tal F.M.B.A.