Hjemløse grønlændere har ofte komplekse problemstillinger, der rækker ud over hjemløshed. Der er både synlig og 'skjult' hjemløshed.
Hjemløse grønlændere har ofte komplekse problemer relateret til misbrug, psykisk og fysisk sygdom, forsørgelse og boligmæssige forhold.
Synlige og skjulte hjemløse
De fleste hjemløse med en grønlandsk baggrund holder til i de store byer Aarhus, Odense og København, med den største centrering i Aarhus.
De overnatter i sociale tilbud (herberger, natvarmestuer osv.) eller på gaden. Nogle lever i ‘skjult hjemløshed’ som ‘sofasovere’, det vil sige, at de sover hos familie, venner og bekendte.
Relativt mange hjemløse med grønlandsk baggrund benytter sig af natvarmestuer, mens der kun er få gadesovere. Der er væsentligt flere hjemløse kvinder end mænd, der lever i ’skjult hjemløshed’ og overnatter rundt omkring hos venner og familie.
Årsagerne til hjemløshed er ikke kun manglende bolig. Det er et komplekst samspil mellem strukturelle forhold på bolig- og arbejdsmarkedet, og individuelle forhold som psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Derfor er det en forudsætning for at opnå en stabil boligsituation, at der både findes en boligløsning og en laves en helhedsorienteret social og behandlingsmæssig indsats.
Fakta om udsatte grønlændere og hjemløshed
- I 2019 er der registreret 6.431 hjemløse i Danmark. 514 af dem har grønlandsk baggrund. Andelen af hjemløse grønlændere er dobbelt så stor så blandt øvrige socialt udsatte.
- 27 % opholder sig i Aarhus, 15 % i Odense, 12 % i København.
- 41 % af de hjemløse grønlændere har en psykisk sygdom, 33 % har et stofmisbrug, 24 % har et alkoholmisbrug.
- Hjemløse grønlændere udgør 14 % brugerne af natvarmestuer og 5 % af gadesovere.
Kilder: Benjaminsen, 2019; Ahlmark m.fl., 2019.
Serviceloven om boligforhold og støtte
Serviceloven har flere paragraffer, der kan være relevante for grønlandske hjemløse borgere i forhold til bolig og støtte:
- § 80 – midlertidigt husly: Kommunen skal anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild.
- § 110-boformer: Midlertidigt ophold i boformer (herberger, forsorgshjem) til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.
- § 107-botilbud: Midlertidigt ophold i boformer til personer med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer.
- § 108-botilbud: Længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling.
- § 85 – bostøtte: Hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov for det på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
- § 99 – støttekontaktperson til personer med sindslidelse, stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.
- § 141 – handleplan til: 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder
Kilde: Wingender m.fl., 2019, Retsinformation.
Kilder til dette afsnit:
Ahlmark, N. m.fl. (2019): Sundhedsprofil for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed.
Benjaminsen, L. (2019): Hjemløshed i Danmark 2019: National kortlægning. VIVE.
Benjaminsen m.fl. (2018): Hjemløshed blandt kvinder i Danmark. En kvalitativ interviewundersøgelse. VIVE.
Benjaminsen, L. & Lauritzen, H, H. (2015): Hjemløshed I Danmark 2015: National kortlægning. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Wingender m.fl. (2019); Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere: En kvalitativ undersøgelse af fagpersoners oplevelser og erfaringer. Analyse & Tal.