Printlogo for Udsatte Grønlændere

Kultur og sprog

Kulturforskelle og sprogproblemer kan gøre det svært for grønlændere at falde til i Danmark.


Der er ikke noget særligt i den grønlandske kultur eller leveform, der gør, at grønlændere som folk er særligt socialt sårbare eller udsatte. Men det at have en anden kulturel baggrund gør det enkelte menneske mere sårbart, fordi det er svært at lære systemet og kulturen i et fremmed land at kende.

Kulturforskelle

Grønland er et samfund i en meget hurtig omstillingsproces fra et traditionelt fangersamfund til et moderne samfund – og fra koloni til selvstændig nation. En omstillingsproces, der gør, at oprindelige normer og værdier er i skred. At socialt udsatte grønlændere klarer sig dårligt i Danmark, forklares ofte med, at de ikke har kunnet klare omstillingen fra den grønlandske kultur til den danske.

Det er dog sjældent forklaringen. Problemerne har ofte rod i den personlige livshistorie, som de enkelte grønlændere bringer med sig til Danmark fra Grønland. En del grønlændere har levet et meget barskt liv på Grønland. Måske har de oplevet en barndom med alkohol, vold og selvmord i familien, og den historie bringer de med sig, når de tager til Danmark i håbet om, at de kan skabe et bedre liv her.

Sprog – dansk eller grønlandsk

Mange af de grønlændere, der kommer til Danmark, har problemer med det danske sprog. Det skyldes blandt andet, at grønlandsk i en periode blev prioriteret på bekostning af blandt andet dansk i forbindelse med, at Hjemmestyrets overtog folkeskoleområdet i 1979. Siden 2003 er der blevet undervist på både grønlandsk og dansk i folkeskolen i Grønland.

Grønlændere i Danmark kan modtage danskundervisning, men kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde undervisning. Erfaringer viser dog, at det kan være vanskeligt for socialt udsatte grønlændere at passe ind i de eksisterende tilbud om danskundervisning.

Behov for tolkebistand

Danske myndigheder, socialcentre, sundhedsvæsenet, politi og retsvæsen betragter ofte grønlændere som danskere også i sproglig og kulturel henseende. Det betyder, at grønlændernes behov for sprogundervisning og tolkebistand ofte ikke tilgodeses. Grønlænderne er ofte heller ikke selv opmærksomme på de sproglige barrierer og behovet for hjælp fra en tolk, til mødet med sagsbehandleren, hos lægen eller andre steder. De Grønlandske Huse tilbyder tolkebistand enten via egne tolke eller freelance-tolke, som husene kan henvise til indenfor deres område.