Kulturforskelle og sprogproblemer kan gøre det svært for grønlændere at falde til i Danmark.
Der er ikke noget særligt i den grønlandske kultur eller leveform, der gør, at grønlændere som folk er særligt socialt sårbare eller udsatte. Men det at have en anden kulturel baggrund kan gøre en sårbar. Det kan være svært at lære systemet og kulturen i Danmark at kende, fordi det adskiller sig meget fra det grønlandske på trods af rigsfællesskabet.
Kulturforskelle
Grønland er et samfund i en meget hurtig omstillingsproces fra et traditionelt fangersamfund til et moderne samfund – og fra koloni til selvstændig nation. En omstillingsproces, der gør, at oprindelige normer og værdier er i skred.
At socialt udsatte grønlændere klarer sig dårligt i Danmark, forklares ofte med, at de ikke har kunnet klare omstillingen fra den grønlandske kultur til den danske. Ofte er der tale om et komplekst samspil mellem strukturelle og individuelle forhold. En del grønlændere har levet et meget barskt liv i Grønland, hvor der kan være mangel på boliger og arbejde – måske som en konsekvens af den nævnte omstilling. Måske har de oplevet en barndom med alkohol, vold og selvmord i familien, og den historie bringer de med sig til Danmark.
Sprog – dansk eller grønlandsk
Mange af de grønlændere, der kommer til Danmark, har svært ved det danske sprog. Det skyldes blandt andet, at grønlandsk i en periode blev prioriteret over andre sprog, blandt andet dansk, da Hjemmestyret overtog folkeskoleområdet i 1979. Siden 2003 er der blevet undervist på både grønlandsk og dansk i folkeskolen i Grønland.
Grønlændere i Danmark kan modtage danskundervisning, men kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde undervisning. Erfaringer viser dog, at det kan være vanskeligt for socialt udsatte grønlændere at passe ind i de eksisterende tilbud om danskundervisning.
Behov for tolkebistand
Danske myndigheder, socialcentre, sundhedsvæsenet, politi og retsvæsen betragter ofte grønlændere som danskere også i sproglig og kulturel henseende. Det betyder, at grønlændernes behov for sprogundervisning og tolkebistand ofte ikke tilgodeses. Grønlænderne er ofte heller ikke selv opmærksomme på de sproglige barrierer og behovet for hjælp fra en tolk, til mødet med sagsbehandleren, hos lægen eller andre steder. De Grønlandske Huse tilbyder tolkebistand enten via egne tolke eller freelance-tolke, som husene kan henvise til indenfor deres område.