Printlogo for Udsatte Grønlændere

Misbrug

Socialt udsatte grønlændere har i langt større grad end andre socialt udsatte et misbrug af alkohol og hash.


Mange socialt udsatte grønlændere har misbrugsproblemer. De fleste har et blandingsmisbrug af både hash og alkohol, som er de mest udbredte rusmidler. En lille gruppe bruger også hårde stoffer.

En del har også psykiske lidelser. Mange af lidelserne er afledt af traumatiske oplevelser i barndommen – bl.a. incest, vold og alkohol- og hashmisbrug i familien. Misbrug og psykiske lidelser gør, at mange socialt udsatte grønlændere lever under belastende livsomstændigheder. Mange er hjemløse eller opholder sig en stor del af tiden på gaden.

Stof- og alkoholmisbrug er for mange socialt udsatte både en følge af og en årsag til marginalisering. Et misbrug har omfattende negative konsekvenser, som påvirker økonomi, sundhed og helbred, boligforhold, sociale relationer og grad af kriminalitet (Rådet for Socialt udsatte, 2017).

Hashmisbrug

Hashmisbrug anses af mange, der arbejder med udsatte grønlændere, som en af de væsentligste udfordringer. Det skyldes blandt andet, at der er få behandlingsmetoder, og at de hidtil ikke har givet særlig gode resultater. For mange er hashrygning forbundet med en social aktivitet. Man ryger sammen og opsøger miljøer, hvor der handles og købes hash, så man er sammen om en fælles interesse.

Nogle bruger hashen som et middel mod usikkerhed, generthed og ensomhed. For nogle er hash en slags medicin imod angst, psykisk skrøbelighed og måske begyndende psykisk sygdom. Nogle bruger hash for at glemme forfærdelige traumatiske oplevelser, som kan være af psykisk og fysisk karakter. Der er også nogle, der bruger hash som alternativ til alkohol, fx hvis de skal stoppe med at drikke og er på antabus.

Alkoholbehandling

Det er kommunen, der har ansvaret for behandling og rådgivning til alle med alkoholproblemer. Flere kommuner har driftsoverenskomst med private organisationer, der varetager behandlingen.

Der er nogle få misbrugbehandlingssteder i Danmark, der udelukkende behandler grønlændere. Her bliver der taget højde for deres kulturelle, sproglige og sociale baggrund. Der er især fokus på alkoholbehandling, men enkelte steder kombineres behandlingen af alkohol- og hashmisbrug.

En af de mest benyttede metoder til behandling af misbrug hos udsatte grønlændere er Minnesota-behandling, som går ud fra, at en alkoholiker aldrig kan lære at drikke socialt igen. Behandling betyder derfor ændring af den gamle livsstil, som ikke mere passer med et ædru liv. Enkelte ambulante behandlingstilbud efter Minnesota-modellen er særligt målrettet grønlændere. Resultaterne af behandlingen er generelt gode. Dog får de mest udsatte grønlændere kun lidt ud af den.

Behandling og støtte ved hashmisbrug

Udsatte grønlændere med hashproblemer har ofte behov for foranstaltninger med personalestøtte og omsorg. Og foranstaltningerne bør udvikles i samspil mellem borgere og personale. For dem, som har røget hash i årevis, er det svært at stoppe. De udsatte grønlændere, som bruger hash som en slags selvmedicinering, skal have tilstrækkelig psykiatrisk behandling eller psykologhjælp. Afholdenhed er ikke nødvendigvis det eneste rigtige for alle.

Fakta om udsatte grønlændere og misbrug

  • Hash er det mest udbredte rusmiddel blandt udsatte grønlændere i Danmark.
  • 71 % bruger hash regelmæssigt. Det er dobbelt så mange som danskerne generelt. Kun en meget lille del har haft en overdosis.
  • 4 ud af 10 socialt udsatte grønlændere har et alkoholmisbrug. Op imod halvdelen drikker hver dag. Det er tre gange flere end andelen af socialt udsatte generelt.
  • 9 % af socialt udsatte grønlændere har et forbrug af andre stoffer. Det er markant mindre sammenlignet med øvrige socialt udsattes stofmisbrug.

Kilde: Ahlmark m.fl., 2019.


Kilder til dette afsnit:

Ahlmark m.fl. (2019). Sundhedsprofil for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Rådet for Socialt Udsatte (2017). Misbrug.
Sundhedsloven § 141. Retsinformation
Serviceloven; behandling (kap. 18). Retsinformation