Socialt udsatte grønlændere har i langt større grad end andre socialt udsatte et misbrug af alkohol og hash.
Mange socialt udsatte grønlændere har misbrugsproblemer. De fleste har et blandingsmisbrug af både hash og alkohol, som er de mest udbredte rusmidler. En lille gruppe bruger også andre stoffer.
Stof- og alkoholmisbrug er for mange socialt udsatte både en følge af og en årsag til marginalisering. Et misbrug har omfattende negative konsekvenser, som påvirker økonomi, sundhed og helbred, boligforhold, sociale relationer og grad af kriminalitet.
Hashmisbrug
7 ud af 10 udsatte grønlændere bruger hash jævnligt, For mange er det forbundet med en social aktivitet. Man ryger sammen og opsøger miljøer, hvor der handles og købes hash, så man er sammen om en fælles interesse.
Nogle bruger hashen som et middel mod usikkerhed, generthed og ensomhed. For nogle er hash en slags medicin imod angst, psykisk skrøbelighed og måske begyndende psykisk sygdom. Andre bruger hash for at glemme traumatiske oplevelser af psykisk og fysisk karakter. Der er også nogle, der bruger hash som alternativ til alkohol, fx hvis de skal stoppe med at drikke og er på antabus.
Hashmisbrug anses af mange, der arbejder med udsatte grønlændere, som en af de væsentligste udfordringer. Det skyldes blandt andet, at der er få behandlingsmetoder, og at de hidtil ikke har givet særlig gode resultater.
Alkohol- og stofmisbrug
4 ud af 10 grønlændere har et alkoholmisbrug. Det er en markant større andel end gruppen af øvrige socialt udsatte.
Omvendt er det en mindre andel af socialt udsatte grønlændere, der har et stofmisbrug, det vil sige bruger stoffer som heroin, ketamin, metadon og subutex.
Behandling og støtte
Det er kommunen, der har ansvaret for behandling og rådgivning til alle med alkoholproblemer. Flere kommuner har driftsoverenskomst med private organisationer, der varetager behandlingen.
Der er nogle få behandlingssteder i Danmark, der udelukkende behandler grønlændere. Her bliver der taget højde for deres kulturelle, sproglige og sociale baggrund. Enkelte steder kombineres behandlingen af alkohol- og hashmisbrug.
En af de mest benyttede behandlingsmetoder er Minnesota-behandling, som går ud fra, at en alkoholiker aldrig kan lære at drikke socialt igen. Behandling betyder derfor ændring af den gamle livsstil, som ikke mere passer med et ædru liv.
Udsatte grønlændere med hashproblemer har ofte behov for foranstaltninger med personalestøtte og omsorg. For dem, som har røget hash i årevis, er det svært at stoppe. Grønlændere, som bruger hash som en slags selvmedicinering, skal have tilstrækkelig psykiatrisk behandling eller psykologhjælp. Afholdenhed er ikke nødvendigvis det eneste rigtige for alle.
Fakta om udsatte grønlændere og misbrug
- Hash er det mest udbredte rusmiddel blandt udsatte grønlændere i Danmark. 71 % bruger hash regelmæssigt.
- 40 % socialt udsatte grønlændere har et alkoholmisbrug. Det gælder 13 % af socialt udsatte generelt.
- 9 % af socialt udsatte grønlændere har et forbrug af andre stoffer. Det er markant færre end blandt øvrige socialt udsatte (29 %).
Kilde: Ahlmark m.fl., 2019.
Kilder til dette afsnit:
Ahlmark m.fl. (2019). Sundhedsprofil for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Rådet for Socialt Udsatte (2017). Misbrug.
Sundhedsloven § 141. Retsinformation
Serviceloven; behandling (kap. 18). Retsinformation