Printlogo for Udsatte Grønlændere

Socialt udsatte grønlændere

Der er ca 1000-1500 socialt udsatte grønlændere i Danmark. De opholder sig primært i de større byer i Danmark.


Langt de fleste grønlændere i Danmark klarer sig godt, de har et arbejde og har stiftet familie. Mange lever på en måde, der kombinerer grønlandsk og dansk kultur og identitet. De føler tilknytning til både Danmark og Grønland. De regner med at blive boende i Danmark, men har stadig kontakt til venner og familie i Grønland.

En mindre gruppe skiller sig ud. De såkaldt socialt udsatte grønlændere. Det er svært at vide, hvor mange det præcist drejer sig om. Kofoeds Skole skønner på baggrund af deres erfaringer med projekter for udsatte grønlændere rundt om i landet, at der er tale om omkring 1000-1500 personer, som især opholder sig i de større byer.

Problemerne flytter med

Socialt udsatte grønlændere er karakteriseret ved at have problemer med misbrug, hjemløshed, arbejdsløshed og fysisk og psykisk sygdom. Ofte mangler de sproglige, uddannelsesmæssige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at klare sig i. Et liv med misbrug og uden et sted at bo er hårdt, det går ud over helbreddet og udsatte grønlændere har en højere dødelighed end andre.

Problemerne har ofte rod i det tidligere liv på Grønland. En del grønlændere har, inden de kom til Danmark, levet et barskt liv, med alkohol, seksuelle overgreb, vold og selvmord i familien. Det bringer de med sig, når de tager til Danmark i håbet om at skabe et bedre liv her.

Nogle af de udsatte grønlændere er særligt sårbare

Kvinder slås med de samme problemer med misbrug og hjemløshed mv. som mændene, men ofte i endnu højere grad. Mange kvinder har en lang historie med seksuelle overgreb, som strækker sig helt fra den tidlige barndom. Flere kvinder bruger sex som modydelse for at få basale behov opfyldt.

Unge grønlændere. I Grønland er arbejdsløsheden høj, og der er mangel på boliger. Derfor søger mange unge til Danmark. Men mange har svært ved at finde arbejde, blandt andet fordi deres danskkundskaber ikke er gode nok. 

De unge ofte oplever mødet med det danske system som uforståeligt og uigennemsigtigt. Det gør det svært for dem at bede om den rette hjælp og have en ligeværdig dialog med en sagsbehandler. Mange oplever også at blive mødt med fordomme og mobning som følge af deres grønlandske baggrund.

Børn og unge af grønlandske forældre lever oftere i mistrivsel. Problemerne er mangeartede og kan spænde fra mobning, ensomhed, manglende voksenkontakt og social isolation til mangel på mad, søvn og rent tøj. Det kan også handle om at vokse op i en familie med alkoholmisbrug, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, senfølger efter seksuelle overgreb eller vold.

Andelen af anbringelser uden for hjemmet er fire gange så stor blandt grønlandske børn som blandt danske børn. Og fem gange så mange får forebyggende foranstaltninger.

Mødet med Danmark og hjælpesystemet

Grønlændere har automatisk dansk statsborgerskab, når de kommer til Danmark. Det betyder, at de har ret til de samme sociale ydelser som andre danskere, men også at de selv skal opsøge dem.

Mange har et urealistisk billede af bolig- og jobmulighederne, når de flytter til Danmark. De kender ikke det danske system og den danske kultur. Mange har desuden begrænsninger i forhold til at tale og forstå dansk. Og har derfor svært ved at vide, hvor og hvordan de kan få den relevante støtte.

En del grønlændere oplever fordomme og diskrimination i kontakt med offentlige myndigheder og/eller institutioner på grund af deres grønlandske oprindelse.


Kilder til dette afsnit

Foreningen Grønlandske Børn (2012).
Baviskarsfi, S. (2015). Grønlændere i Danmark: En registerbaseret kortlægning. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Institut for Menneskerettigheder (2015):  Ligebehandling af grønlændere i Danmark: Grønlænderes oplevelse af mødet med det danske samfund.
Rådet for Socialt Udsatte (2014): I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg ‘bare’ grønlænder”: Udfordringer for udsatte grønlændere i Danmark. 
Rådet for Socialt Udsatte (2016): Udsatte grønlandske kvinder i Danmark: En undersøgelse af kvindernes livssituation, problemer, ressourcer og behov
Socialstyrelsen (2014): I bruger alt for mange ord. Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg – en gruppesag i VISO.